Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

3. juli 2024 11:48

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 1. juli til den 3. juli 2024

Afvarsling efter brand i Nørresundby, indbrud, narkokørsel, dæk stjålet, og narkopåvirket kvinde anholdt. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

Døgnrapport

Brand i Nørresundby: Afvarsling udsendt – men vær fortsat opmærksom

Myndighederne har i forbindelse med branden på Løvvangskolen i Nørresundby udsendt en række beredskabsmeddelelser, som er blevet modtaget af borgere i en bred radius omkring det berørte område. Der er nu udsendt en afvarsling, men de beboere der måtte befinde sig i røgfanen, skal fortsat være opmærksomme og lukke vinduer og døre.

 

Læs mere her.

 

  

Indbrud i Nørhalne

Penge fra en sparegris, smykker, en computer, en Nintendo og spil. Det var, hvad indbrudstyve stjal natten til mandag, da de brød ind i et hus på Lindevej i Nørhalne.

 

De kom ind ved at bryde en terrassedør op med en skruetrækker og et koben. Derefter havde de adgang til hele huset, som de gennemrodede. De stjal tyvekosterne og forlod stedet igen gennem terrassedøren.

 

Har du set noget? Kontakt politiet på 114.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:

 

Download i App Store

 

Download i Google Play

 

 

Dæk stjålet

Mandag aften, da en borger skulle bruge sin bil, mødte der ham et noget træls syn. I mens bilen havde været parkeret på Bådehavnsvej i Aalborg hen over weekenden, havde bilen været offer for en tyv.

 

Tyven havde afmonteret alle bilens dæk, stjålet dem og havde efterladt bilen på stolper.

 

9 tips til at undgå tyveri fra bilen:

  1. Luk og lås.
  2. Frist ikke tyven. Tag alle værdigenstande med dig.
  3. Tag altid nøglen med.
  4. Installér en startspærre.
  5. Læs dækslet.
  6. Overvej låsebolte.
  7. Tænk over, hvor du parkerer. Vælg et sted med lys og trafik.
  8. Installér en bilalarm.
  9. Overvej en ratlås.

 

Narkopåvirket kvinde anholdt

Politiet anholdt tirsdag aften en kvinde og sigtede hende jf. ordensbekendtgørelsen. Kvinden var egnet til at forstyrre den offentlige orden, idet hun råbte og skreg på gaden på John F. Kennedys Plads i Aalborg, i mens familier gik forbi.

 

Derudover havde hun også slået på ruderne ind til en bar på pladsen.

 

En kvinde ringede til vagtcentralen for at anmelde forholdet, og politiet rykkede ud med det samme.

 

Kvinden var kraftigt påvirket af narkotika, så hun endte med at sove rusen ud i detentionen. Hun fik lov til at gå onsdag morgen.

 

 

Bilist med amfetamin i blodet

Selvom en kvinde var påvirket af amfetamin, valgte hun at køre bil natten til onsdag. Hun kørte ad Hobrovej i Støvring, da politiet standsede hende.

 

Kvinden var påvirket og blev testet for at køre narkokørsel, og testen gav udslag for amfetamin.

 

Politiet sigtede kvinden for at køre narkokørsel, hvorefter hun blev anholdt.

 

 

Følg Nordjyllands Politi på:

 

@NjylPoliti

 

Facebook @NjylPoliti

 

Instagram @Politi

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:

 

https://politi.dk/abonner

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

27. juni 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 24. til den 27. juni 2025

Indbrud, narkokørsel og svindel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

24. juni 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: uddrag af politirapporter 21. - 23. juni 2025

Indbrud, tyveri, sprit. Læs uddrag af politikredsens rapporter 21. – 23. juni 2025

20. juni 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 18. til den 20. juni 2025

Indbrud i kælderrum og værksteder, narkokørsel og ildebrande. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.