Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

8. april 2024 15:04

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 5. april til den 8. april 2024

Flere episoder med narkobilister, indbrud og fem personer snydt af pirattaxichauffør for store summer. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

Døgnrapport

48-årig mand anholdt for tricktyverier

Den 5. april 2024 kl. 19.08 blev en 48-årig mand anholdt af Nordjyllands Politi. Politiet sigter manden for en stribe af tricktyverier. Den mistænkte er den 6. april blevet varetægtsfængslet.

 

Læs mere her.

 

 

Narkobilist uden kørekort

Fredag aften standsede politiet en bilist, der var påvirket af narkotika. Det viste sig også, at manden heller ikke havde generhvervet sit kørekort efter, at han tidligere havde fået frataget det.

 

Det medførte, at politiet sigtede manden for at køre narkokørsel og anholdte ham, så han kunne få taget en blodprøve.

 

Episoden fandt sted på Hjørringvej i Nørre Uttrup.

 

 

Borger opdagede indbrud på videoovervågning

Vagtcentralen modtog et opkald fra en borger natten til søndag. I mens borgeren selv var i sommerhus, kunne han se på videoovervågningen i sit hjem, at der var to indbrudstyve på stedet. De to tyve vendte dog videoovervågningen væk, så borgeren ikke længere kunne følge med i indbruddet.

 

To patruljer rykkede med det samme ud til huset på Engtoften i Storvorde, men der var ikke noget spor af tyvene længere.

 

Politiet kunne se, at tyvene var kommet ind gennem et vindue, de havde brudt op med en skruetrækker. De havde desuden efterladt flere spor; herunder flere såleaftryk. På den nordlige side af huset havde tyvene efterladt to lysestager og et børnetoiletbræt, inden de stak af i retning mod Engvej.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:

 

Download i App Store

 

Download i Google Play

 

 

Pirattaxichauffør snød passagerer for store pengebeløb

Natten til søndag blev flere nordjyder udsat for tricktyverier i forbindelse med, at de kørte pirattaxi.

 

Søndag modtog Nordjyllands Politi i alt fem anmeldelser om tricktyverierne. Alle fem personer var blevet samlet op i bunden af Jomfru Ane Gade Ved Stranden. På flere forskellige måder lykkedes det pirattaxichaufføren at få fat i passagerenes telefoner. Fra dem overførte chaufføren penge til sig selv via Mobilepay eller gennem deres mobilbanker. I alle tilfælde drejede det sig om større pengebeløb.

 

I nogle af tilfældene stjal pirattaxichaufføren også passagerenes punge og telefoner.

 

Sagerne er på nuværende tidspunkt ved at blive efterforsket.

 

Brug en autoriseret taxa, tag toget eller få et familiemedlem til at hente dig, når festen er slut, og du skal hjem fra byen.

 

 

Narkobilist råbte af børn

På trods af at en 19-årig ung mand var påvirket af euforiserende stoffer, kørte han bil søndag formiddag. Politiet stoppede ham, da han kom kørende ad Slettestrandvej i Slettestrand, da bilens forlygter ikke var tændt.

 

Politiet vurderede, at den unge bilist var påvirket, hvorfor de foretog en narkotest. Testen viste ganske rigtigt, at han var påvirket. Af den grund blev han sigtet og anholdt for narkokørsel.

 

I mens episoden stod på, passerede en gruppe børn fra et nærliggende feriecenter. Den unge mand råbte flere skældsord om politiet til børnene, hvilket medførte, at han også blev sigtet jf. ordensbekendtgørelsen for at sikre den offentlige orden.

 

 

Indbrud i Sulsted

Da et par kom hjem efter at have været ude af huset nogle timer søndag, opdagede de, at der havde været ubudne gæster på besøg.

 

Tyvene havde set deres smykkeskrin som en buffet og havde stjålet ringe – herunder en vielsesring i hvidguld, hvori der er indgraveret en navn og datoen 17 07 2017 – og flere halskæder.

 

De var kommet ind gennem terrassedøren ved at smadre ruden deri, hvorefter døren kunne åbnes indefra. De gennemrodede huset, inden de igen forlod huset gennem terrassedøren.

 

Indbruddet fandt sted på Ajstrupvej i Sulsted.

 

 

Følg Nordjyllands Politi på:

 

@NjylPoliti

 

Facebook @NjylPoliti

 

Instagram @Politi

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:

 

https://politi.dk/abonner

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

12. marts 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 10. marts til den 12. marts 2025

Indbrud ved golfklub, 16-årig tyv taget på fersk gerning, flere episoder af spritkørsel, plantetyveri og kørsel med amfetamin i blodet samt norsk mand anholdt. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

10. marts 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 5. marts til den 10. marts 2025

Status på fodboldkamp, pirattaxi, indbrud, kobbertyveri, spiritus- og narkokørsel og mand anholdt i Gaden. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

5. marts 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 3. marts til den 5. marts 2025

Stor beredskabsøvelse i Aalborg i dag, flere episoder af kobbertyveri, narkokørsel og butikstyveri. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.