Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

10. oktober 2023 15:34

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 5. til den 10. oktober 2023

Flere tilfælde af svindelforsøg, indbrud i rækkehus og klovnemaske tabt efter indbrud. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

Døgnrapport

Indbrud på Assens Skole

Fredag aften kl. 20.15 overraskede en anmelder fire unge, maskerede mænd på Assens Skole. To af dem stod udenfor, mens to andre løb rundt indendørs. Der var spor efter dem i sløjdlokalet, samt på lærernes kontor. De unge mænd løb fra stedet, da de blev opmærksomme på anmelderen. Undervejs tabte en af de unge gerningsmænd en klovnemaske. Flere andre spor blev sikret fra stedet, da betjente med patruljehunde ankom til stedet. 

 

Kabinescooter væltet

Sent fredag aften mistede en fører af en kabinescooter i Aabybro, herredømmet over køretøjet; formentlig på grund af blæsten. Kabinescooteren kørte delvist i grøften og føreren blev alkoholtestet. Her viste det sig at vedkommende var påvirket af spiritus. Føreren blev derfor sigtet for spirituskørsel og taget med til blodprøveudtagning.

 

Spirituspåvirket chauffør

Fredag aften standsede en patrulje en personbil, som var på ved ad Nordjyske Motorvej i sydgående retning. Fra bilen blev der smidt genstande ud, mens den kørte. Bilen var fyldt op med personer, men den 24-årige fører viste sig at være spirituspåvirket og blev derfor sigtet for spirituskørsel. 

 

Indbrud i rækkehus

På et tidspunkt mellem klokken 17:00 og klokken 23:05 lørdag aften, har der været indbrud i et rækkehus på Sorthøj i Aalborg. Her var der blevet stjålet smykker og PH-lamper. Indbrudstyvene havde desuden rodet i skuffer og skabe. Det var ikke muligt at se, hvor de ukendte gerningspersoner var kommet ind henne. 

Har du set mistænkelig færden i området? Kontakt Nordjyllands Politi på telefon 114.

 

Endnu et tilfælde af sextortion

Søndag morgen ringede en 26-årig nordjysk mand til politiet, for at anmelde en tilfælde af sextortion. Anmelder havde fået hacket sin telefon og var blevet truet til at overføre kr. 5000 dkr, da der ellers ville der blive delten video af anmelder. Der var tale om en intim video, som anmelder på et tidligere tidspunkt havde sendt til sin kæreste. Gerningsmanden havde indledningsvist kontaktet anmelder via Instagram. Sextortion er en form for afpresning, hvor gerningsmanden truer med at offentliggøre billeder, hvor du er nøgen eller i en seksuel situation. Truer nogen dig med at offentligøre billeder af dig, hvor du er nøgen eller i en seksuel situation, eller har de allerede gjort det, så anmeld det til politiet. Læs mere på politi.dk.

 

Taget på fersk gerning

Natten til søndag blev en 24-årig mand sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, da han blev observeret af en patrulje i en baggård i Aalborg midtby. Sammen med tre andre personer, var sigtede i færd med at lægge baner af hvidt pulver op på sin telefonskærm. Ved den efterfølgende visitation blev sigtede ydermere fundet i besiddelse af en lille pose indeholdende kokain, som lå i hans ene strømpe. Pulveret blev efterfølgende testet som værende kokain, mens den samlede mængde blev kontrolvejet til 0,66 g på en kalibreret digitalvægt. Den sigtede erkendte forholdet.

 

Flere tilfælde af svindelforsøg

I løbet af mandagen modtog Nordjyllands Politi seks anmeldelser om borgere der var blevet ringet op af en person, som udgav sig for at være en ansat ved Københavns Politi. Ved alle opkald blev der talt om svindel, økonomiske mellemværender og diverse banklån, hvorefter personen i røret forsøgte at udfritte borgerne om deres personlige oplysninger. Nogle anmeldere havde nået at give oplysninger om både kørekort, pas, el, forsikringer og bank inden de fattede mistanke, mens andre havde uddelt røfler og smidt røret på. 

Husk: Vær kritisk, hvis du bliver bedt om at udlevere dine personlige oplysninger.
Virksomheder eller offentlige myndigheder vil aldrig ringe eller skrive og bede dig om at udlevere dine personlige oplysninger.

 

Taget med euforiserende stoffer i solcenter

I Aalborg midtby låste en person sig mandag eftermiddag ind i en kabine ved et solcenter. Næsten tre kvarter senere var døren fortsat låst og anmelder frygtede at personen i kabinen måske havde fået et ildebefindende. Ved patruljens ankomst
blev der, efter gentagende tilkendegivelser om politiets tilstedeværelse, åbnet op fra solkabinen. Sagens
person, en 24-årig mand, var tydeligt påvirket og der var hvidt pulver omkring næsen. Personen blev desuden fundet i besiddelse af cirka 1 gram kokain.

 

 

 

Følg Nordjyllands Politi på

X @NjylPoliti

Facebook @NjylPoliti

Instagram @Politi

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her: https://politi.dk/abonner

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

16. maj 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: uddrag fra døgnrapport 13. - 15. maj 2025

Indbrud, tyveri, spritkørsel, m.m. Læs uddrag af politikredsens rapporter den 13. – 15. maj 2025.

13. maj 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 30. april til den 13. maj 2025

Flere tilfælde af spirituskørsel og droneproblemer. Elknallerter stjålet og forsøg på svindel. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

30. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 28. april til den 30. april 2025

Undersøgelser afsluttet, spritbilist i drive-in, narkobilist i stjålet bil, tørstig butikstyv opdaget, og fuld kvinde anholdt. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

Vi beklager. Dette indhold kan ikke vises.