Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

22. maj 2023 15:47

Nordjyllands Politi: uddrag fra døgnrapporten fra den 19. maj til den 22. maj 2023

Drone på afveje, indbrud i skib og hærvær mod parkerede biler. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

Døgnrapport

Døgnrapport

 Alvorlig hændelse i Sindal: Mistænkt efterlyses

Nordjyllands Politi har siden tidlig søndag morgen, den 21. maj 2023, efterforsket en alvorlig forbrydelse: en formodet forsætlig påkørsel i Sindal. Da politiet har brug for offentlighedens hjælp til at få opklaret sagen, så har efterforskningsledelsen truffet beslutning om at offentliggøre en video af den mistænkte person i sagen. Læs mere her.

 

 

Frederikshavn: Drone på afveje

En drone gik fredag eftermiddag i militærets alarmsystem. Der var tale om en hobbydrone, som blev fløjet af en 19-årig mand i besiddelse af rette certifikat. GPS’en på dronen havde været tændt under transporten gennem militært område og havde desuden fløjet på grænsen af militærets ”No Fly Zone”. Dronens optagelser blev behørigt tjekket af militærets vagter.  
Er du i tvivl om reglerne for droneflyvning og i hvilke zoner det er tilladt at flyve? Læs mere på Trafikstyrelsens hjemmeside om emnet.

 

 

Sulsted: Hærværk mod seks parkerede biler

På et tidspunkt mellem fredag eftermiddag klokken 15:00 og lørdag kl. 17:55, har en ukendt gerningsperson udøvet hærværk på seks parkerede køretøjer, på Vendelparken i Sulsted. Her er bagdæk blevet skåret op, formentlig under anvendelse af en kniv. 

 

Har du oplysninger i sagen? Kontakt Nordjyllands Politi på telefon 114. 

 

 

Hjørring: Formodet vanvidsbilisme

Nordjyllands Politi modtag lørdag eftermiddag anmeldelse om en formodet spiritusbilist i Hjørring. En patrulje blev sendt til stedet og her pustede sigtede alkometeret op på 2,6 promille. To yderligere alkometertest foretaget inden for 15 minutter, viste begge en promille på over 2,20. Bilisten blev derfor kørt til Hjørring Sygehus med henblik på at udtage en blodprøve. Førerretten blev administrativt inddraget, og køretøjet beslaglagt med henblik på konfiskation.

 

Sådan hjælper du os med at forhindre spritkørsel

  • Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.
  • Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
  • Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.
    Læs mere på sikkertrafik.dk

 

Aalborg: Engangsgrill antændte skraldespand

Foråret har flottet sig med grillvejr henover weekenden. I Vestre Fjordpark var oprydningen gået lige hurtigt nok for nogle af parkens gæster, lørdag ud på eftermiddagen; her antændte en engangsgrill en skraldespand, som en snarrådig livredder dog nåede at slukke med skumslukker, inden ilden udviklede sig. 

 

Frederikshavn: Indbrud i skib

På et tidspunkt mellem fredag aften og søndag morgen, har ukendte gerningsmænd tiltusket sig adgang en båd, der lå til kajs i Hjørring. Her er et ukendt antal vinglas, samt øl og spiritus forsvundet. 

 

 

Skjellerup: Indbrud i villa

I Skjellerup blev en sten kastet igennem ruden i terassedøren, da en indbrudstyv i weekenden, begik indbrud i en villa på Marksdalen. Herfra havde tyven adgang til hele huset. Kontanter og smykker blev stjålet ved indbruddet, som fandt sted på et tidspunkt mellem lørdag formiddag og søndag eftermiddag,

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer. 

Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:

Download i App Store 
 
Download i Google Play 

 

 

Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti

Facebook @NjylPoliti

Instagram @Politi

 

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:

https://politi.dk/abonner

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 
Lene Kold 
E-mail: lko024@politi.dk  
Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

3. december 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 28. november til den 3. december 2024

Restaurationers åbningstider, drukneulykke, unge butikstyve, facetimede i tre timer og blev franarret høje beløb, hærværk mod værtshus, indbrud og to formodede narkosælgere anholdt. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

28. november 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 26. november til den 28. november 2024

Drukneulykke i Aalborg, mand sigtet for at smide skrald efter biler, borger vækket af indbrudstyve, narkokørsel, butikstyveri og ældre mand udsat for kontaktbedrageri. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

26. november 2024

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 21. november til den 26. november 2024

Mand tiltales for drab, tryghed på dagsordenen i Frederikshavn, tre indbrudstyve anholdt, sprit- og narkokørsel samt 15-årig anholdt. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.