Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Efterlysning

22. maj 2023 11:25

Alvorlig påkørsel efterforskes som drabsforsøg – ring 114 med oplysninger ***aflyst, mistænkt anholdt'***

Nordjyllands Politi har siden tidlig søndag morgen, den 21. maj 2023, efterforsket en alvorlig forbrydelse: en formodet forsætlig påkørsel i Sindal. Da politiet har brug for offentlighedens hjælp til at få opklaret sagen, så har efterforskningsledelsen truffet beslutning om at offentliggøre en video af den mistænkte person i sagen. ***aflyst, mistænkt anholdt'***

Det oplyser politikommissær fra Nordjyllands Politi, Carsten Straszek. 

Sagens omstændigheder er som følger: 

Klokken 05.26 blev en 34-årig mandlig fodgænger påkørt af en mindre personbil. Det skete på Amagergade ud for nummer 14 i Sindal. Det 34-årige offer gik ad Amagergade mod syd sammen med en bekendt, da den 34-årige blev påkørt af personbilen bagfra. 

Efterforskes som drabsforsøg

Politikommissær Carsten Straszek oplyser, at det er politiets opfattelse af disse omstændigheder, at der er tale om en bevidst påkørsel. 

”Og derfor behandler vi sagen som et forsøg på manddrab,” fastslår Carsten Straszek, der tilføjer, at offeret pådrog sig meget alvorlige – men dog ikke livstruende skader – som følge af påkørslen. 
 
Den 34-årig mand var, forud for at han blev påkørt, involveret i noget tumult på parkeringspladsen foran ”Bodegan” på Nørretorv i Sindal – og disse forudgående omstændigheder har medført, at politiets efterforskere i øjeblikket arbejder ud fra en antagelse om, at påkørslen er en hævnaktion som følge af anførte tumult.   

 

Mistænkt gerningsmand 

Politiets efterforskere har i området omkring gerningsstedet tilvejebragt video-overvågning, der viser en person, en mand, som Nordjyllands Politi mistænker er gerningsmanden til påkørslen. 

Den mistænkte mand beskrives som: [signalement fjernet] 

Skader på bil 

Vidner i sagen har desuden, uddyber politikommissæren, beskrevet gerningsbilen som en mindre personbil. 

”De har dog ikke været i stand til at beskrive farven på bilen, men vidnerne har forklaret, at forruden på bilen blev knust som følge af påkørslen,” siger Carsten Straszek, der pointerer, at det følgelig er politiets opfattelse, at der formentlig vil være skader på fronten af køretøjet og muligvis også på taget som en følge af påkørslen. 

Flere appeller til offentligheden – info til politiet på telefon 114  

Tilsammen medfører Nordjyllands Politis samlede efterforskningsskridt i denne meget alvorlige sag, at man nu retter flere appeller til offentligheden for at få hjælp til opklaringsarbejdet, herunder belysningen af sagens nærmere omstændigheder før, under og efter påkørslen. Først og fremmest handler det om at få identificeret den mistænkte.  
 
”Så hvis man genkender identiteten på den mistænkte mand, så skal man straks kontakte os på telefon 114,” understreger Carsten Straszek. 

Derudover, tilføjer politikommissæren, så må man meget gerne gennemgå sin kamerarulle og se, om man har optagelser af den mistænkte mand, hvis man har været til Sindal Marked lørdag den 20. maj 2023 eller har været i byen i Sindal natten mellem lørdag den 20. og søndag den 21. maj 2023 og har taget fotos og/eller optaget videosekvenser.  

Har man været på Sindal Marked eller i byen i samme periode og talt med den mistænkte mand, så skal man også kontakte politiet på telefon 114, lyder opfordrer fra Carsten Straszek, der har en sidste appel til offentligheden i sagen: 

”Hvis man har informationer om en mindre personbil, der har fået knust forruden og har eventuelle skader på fronten, så skal man også kontakte os på telefon 114.” 

Politiets efterforskningsskridt i sagen fortsætter i den kommende tid, og politiet har i øjeblikket ikke flere informationer i sagen til offentligheden.

 

230523: (foto og link fjernet - mistænkt person anholdt) Medier, m.fl. opfordres til afpublicering af fotos, da mistænkt er anholdt. 

 

Pressens kontaktperson: 

* Carsten Straszek, politikommissær, Nordjyllands Politi, 6118 7594
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

11. december 2025

Nordjyllands Politi

**AFLYST** Kunde slog butiksansat i Aalborg: Mand efterlyses

Nordjyllands Politi efterlyser en mand, der er mistænkt for et – tilsyneladende umotiveret – overfald på en butiksansat mandag formiddag den 3. november 2025 i Netto på Vesterbro i Aalborg. ***Opdatering: Denne efterlysning er ikke længere aktuel. Den mistænkte person er identificeret. Vi har fjernet signalement og fotos og beder medier og andre, der har bragt/delt disse, om også at gøre dette. Vi takker offentligheden for henvendelser og hjælp i sagen.***

21. november 2025

Nordjyllands Politi

Røveri mod SuperBrugsen i Aalborg – politiet efterlyser mistænkt

Torsdag aften klokken 20.58 blev SuperBrugsen i Sjællandsgade i Aalborg udsat for et røveri. Nordjyllands Politi efterlyser nu den formodede gerningsmand med billede.

3. september 2025

Nordjyllands Politi

Overfald i Steen Blichers Gade: En person er anholdt – to personer efterlyses **OPDATERING: Yderligere en person anholdt i sagen - én mistænkt efterlyses fortsat**

En person er anholdt og fremstilles i dag i grundlovsforhør, mens to andre personer nu efterlyses af Nordjyllands Politi med navn og billede i sagen om det voldelige overfald i Steen Blichers Gade, Aalborg, fredag den 29. august 2025. **Opdatering: Yderligere en person er anholdt i sagen. Nordjyllands Politi eftrlyser fortsat en mistænkt.**