Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

27. marts 2025 14:49

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 24. marts til den 27. marts 2025

Flere indbrud, kontaktbedrageri, sprit- og narkokørsel og 17-årig sigtet for bedrageri. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

Døgnrapport

Væk i 30 minutter: Det var nok for indbrudstyv                         

Selvom en beboer kun var væk i halv time mandag morgen, nåede en indbrudstyv at bryde ind i hendes hus, i mens hun var væk.

 

Tyven kom ind ved at bryde husets terrassedør op med et koben, så karmen og muren omkring gik i stykker. Derefter gennemrodede tyven soveværelset, hvor vedkommende stjal forskellige ting – blandt andet ure, smykker og tasker for en høj værdi. Derefter forlod tyven igen huset gennem terrassedøren.

 

Da politiet ankom til stedet, sikrede de flere spor.

 

Indbruddet fandt sted på Edgar Funchs vej i Aalborg. Har du set noget? Kontakt politiet på 114.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:

 

Download i App Store

 

Download i Google Play

 

 

Endnu en ældre kvinde udsat for kontaktbedrageri

En ældre kvinde blev endnu et offer for kontaktbedrageri fredag formiddag. En bedrager ringede til den ældre kvinde og forklarede, at han var fra hendes bank, og at han ville tale med hende om alt den svindel, som fandt sted for tiden. Han forklarede derefter, at en medarbejder fra banken ville komme ud på den ældre kvindes adresse – Nørregade i Sæby – og hente hendes kort.

 

Kort efter ringede kvinden på, og den ældre kvinde udleverede sit dankort til hende. Kvinden hævede efterfølgende et pengebeløb på dankortet i en hæveautomat.

 

Gode råd mod kontaktbedrageri

  • Vær skeptisk, hvis du bliver ringet op og bedt om at overføre penge
  • Få udeladt nummer, så det ikke fremgår af åbne telefonlister – og dermed er nemme at finde for svindlere.
  • Udlever aldrig dine kort og oplysninger til fremmede
  • Udlever aldrig dine koder
  • Husk at du gerne må afbryde opkald - også fra politiet
  • Hvis du er i tvivl, så afbryd samtalen og ring til bankens hovednummer.
  • Hvis det er gået galt, så anmeld det til politiet.

 

Her findes også en flyer, der kan printes. Hæng den op relevante steder, eller giv den til én i din omgangskreds, som har brug for en kærlig påmindelse om at passe på sig selv og være opmærksom på svindlere.

  

 

17-årig sigtet for bedrageri

En 17-årig ung mand blev sigtet for bedrageri mandag eftermiddag, da han forsøgte at snyde i et supermarked på John F. Kennedys Plads i Aalborg.

 

Den unge mand havde taget et prisskilt fra en chokoladebar og sat det på en pose med chokolade, hvilket gjorde, at den kostede 12 kr. i stedet for 30 kr.

 

Det opdagede en medarbejder i butikken dog, og derfor tilbageholdt han den unge mand og ringede til politiet.

 

Politiet rykkede ud til stedet og sigtede den unge mand for bedrageriet. 

 

 

Indbrud i Gandrup

Da en borger kom hjem til sit hus på Stationsvej i Gandrup mandag aften, mødte der hende et trist syn. Der havde nemlig været indbrud, og tyven havde stjålet en taske, en pung, smykker, sko og en figur.

 

Tyven kom ind gennem et vindue i soveværelset, som personen brød op med et koben. Derefter gennemrodede tyven hele huset og stjal tyvekosterne, inden vedkommende forlod stedet igen gennem hoveddøren.

 

Læs her de fem indbrudsråd.

 

 

Sprit- og narkobilist kørte galt

En 26-årig kvinde blev sigtet og anholdt for spiritus- og narkokørsel natten til torsdag. Hun kom kørende ad Saxogade i Aalborg, da hun pludselig mistede herredømmet over bilen og kørte ind i et skilt.

 

Politiet kunne med det samme mærke, at kvinden var meget påvirket, og derfor fik hun taget en alkometer- og narkotest, der viste, at hun var påvirket af begge.

 

Hun blev anholdt og kørt til Aalborg Politigård, hvor hun tilbragte en del timer i detentionen. Hun forklarede efterfølgende, at hun i hvert fald havde drukket en flaske vin.

 

 

Følg Nordjyllands Politi på:

 

X @NjylPoliti

 

Facebook @NjylPoliti

 

Instagram @Politi

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:

 

https://politi.dk/abonner

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

14. juli 2025

Nordjyllands Politi

Uddrag af politirapporterne 12. – 14. juli 2025: spritbilister, indbrud, musik til ulempe ​

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale. ​ ​

4. juli 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: uddrag fra døgnrapporten fra tirsdag den 1. juli til fredag den 4. juli 2025

Hund efterladt i varm bil, stjålne gasflasker, indbrud og en narkopåvirket festivalgæst. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

1. juli 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 27. juni til den 01. juli 2025

Narkokørsel, indbrud og musik til ulempe. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.