Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

26. maj 2026 15:29

Nordjyllands Politi: fra politirapporterne den 23. – 26. maj

Politikredsen udgiver på udvalgte hverdage uddrag fra politiets rapportmateriale.

Efterlysning: To fanger undveget fra åbent fængsel

Nordjyllands Politi efterlyser to indsatte, der er undveget fra det åbne fængsel Kragskovhede ved Jerup. De to mandlige indsatte forlod fængslet søndag den 24. maj, og politiet arbejder intensivt på at lokalisere dem. Samtidig beder politiet offentligheden om hjælp.
Læs mere her: https://politi.dk/nordjyllands-politi/nyhedsliste/efterlysning-260526/2026/05/26

36-årig mand anholdt efter formodet brandstiftelse

Efter en kort og intens efterforskning har Nordjyllands Politi anholdt en 36-årig mand, efter en brand i en trappeopgang i Brønderslev. Manden er nu sigtet for kvalificeret brandstiftelse. Læs mere her: https://politi.dk/nordjyllands-politi/nyhedsliste/260526/2026/05/26 

 

 

Få indblik i politiindsatsen under karnevallet her: 

Festen fortsætter til karneval – det samme gør politiet

Aftenen skrider frem, og festlighederne i Kildeparken fortsætter. Der er fortsat mange feststemte mennesker i gaderne. Nogle er på vej hjem, mens andre fortsætter festen. Politiet opfordrer alle til fortsat at passe på hinanden og være ekstra opmærksomme i trafikken. Her følger en aftenstatus på politiets indsats til Aalborg Karneval 2026.

Læs mere her: https://politi.dk/nordjyllands-politi/nyhedsliste/pmslut/2026/05/23  

Politi: Status på Aalborg Karneval

De mange tusinde karnevalsdeltagere har siden formiddagen festet sig gennem Aalborgs gader. Mange af deltagerne i optoget er nu nået frem til Kildeparken, men der er trængsel ved Vesterbro/Kildeparken. Fra politiet lyder meldingen, at optoget indtil videre har forløbet festligt og forholdsvis roligt. Læs mere her: https://politi.dk/nordjyllands-politi/nyhedsliste/pm4/2026/05/23 

Nordjyllands Politi melder karnevalsklar i 2026

I dag den 23. maj summer Aalborgs gader igen af liv, farver og feststemning, når årets store karnevalsoptog samler tusindvis af deltagere og tilskuere i byen. Nordjyllands Politi er klar til at understøtte en tryg og sikker oplevelse for alle.
Læs mere her: https://politi.dk/nordjyllands-politi/nyhedsliste/pm3230526/2026/05/23 

 

 

Musik til ulempe

Søndag 24. maj kort efter kl. 23.00 var der melding om musik til ulempe fra en adresse beliggende i Aalborg. Ved en politipatruljes mellemkomst blev der slukket for musikken. Dagen efter, 25. maj ved halv-syv tiden om morgenen, var der melding om musik til ulempe fra samme adresse. Efter en formaning fra patruljen blev musikken slukket.  

Lørdag nat, 23. maj ved to-tiden, indløb en anmeldelse vedrørende høj musik til ulempe. Det skete i tilknytning til en adresse beliggende i Frederikshavn. En patruljen blev dirigeret til stedet, og en formaning af personen på adressen blev iværksat, hvorefter patruljen kunne fortsætte videre. 

Indbrud i maskinhus

Fra et maskinhus beliggende i Bindslev omkring Hjørring er der blevet stjålet havetraktor, dunk og værktøj. 

Indbruddet er sket den 25. maj. 

Gadeuorden 

25. maj om aftenen optrådte en borger på en plads i det centrale Aalborg larmende samt konfliktsøgende – og da pågældende ikke ønskede at efterkomme politiets anvisninger om at forlade stedet, blev borgeren anholdt jævnfør politiloven. 

Lovgivning om euforiserende stoffer

En person fik 25. maj en sigtelse for at overtræde loven om euforiserende stoffer. Sigtelsen skyldtes, at borgeren sad i sin bil og rullede joints, ligesom pågældende blev fundet i besiddelse af en mindre mængde hash. 

Sigtelsen skete omkring Tversted ved Bindslev. 

Indbrud i virksomhed 

Søndag 24. maj om natten var der indbrud i en forretning beliggende på en adresse i Nørresundy. Fra stedet stjålet diverse møblement. 

Indbrud i villa 

24. maj var der et indbrud i en villa beliggende på en adresse i Pandrup. Fra stedet stjålet elektronik, smykker samt kontanter. Færden i det meste af huset. Spor sikret på stedet af patruljen. 

Indbrud i kælder

Fra en kælder beliggende på en adresse i Aalborg er der blevet stjålet en cykel samt beklædningsgenstande. En hængelås var brudt op med ukendt genstand. Det er sket mellem 17. og 24. maj
 

Indbrud i restaurationer, ol. 

25. maj kl. cirka 01.30 var der indbrud i et cafeteria/restauration beliggende på en adresse i Aalborg. Fra stedet stjålet blandt andet cigaretter. Spor i form af dna søgt sikret fra stedet. 

Lidt senere den samme nat, dvs. 25. maj, var ligeledes indbrud i en restauration beliggende på en anden adresse i Aalborg. Fra stedet blandt andet stjålet et kontantbeløb. Spor i form af dna søgt sikret fra stedet.  

Fra en butik beliggende på en adresse i Aalborg er der 24. maj først på natten blevet stjålet et kontantbeløb. En rude sås knust, og spor er sikret i form af muligt dna. 

Indbrud i villa 

Mellem den 9. maj og 25. maj er der blevet stjålet møblement fra en villa beliggende på en adresse i Skagen. 
Der sås færden i flere rum, og patruljen sikrede spor i form af muligt dna. 

Spirituskørsel

25. maj ved et-tiden om natten blev en bilist sigtet for spirituskørsel. Det skete omkring Gedsted. En blodprøve skal fastslå præcis promille. 

Lørdag 23. maj blev en bilist i formiddagstimerne sigtet for at køre i spirituspåvirket tilstand. Standsningen skete i Aabybro. En blodprøve skal nu fastslå præcis promille. 

Dagen før, fredag 22. maj ved 18-tiden, blev en bilist ligeledes sigtet for at køre spirituskørsel. Det skete omkring Hadsund. En blodprøve skal fastslå præcis promille. 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

22. maj 2026

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: uddrag af politirapporterne 20.-22. maj

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.

19. maj 2026

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: uddrag af politirapporterne 16.-19. maj

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.

15. maj 2026

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: uddrag af politirapporterne 13.-15. maj

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.