Nordjyllands Politi: uddrag af pollitirapporterne 26. - 29. september
Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.
Indbrud i villa
Et indbrud i Vesthimmerlands kommune blev anmeldt lørdag eftermiddag.
Tyvene var kommet ind gennem et opbrudt vindue, hvorefter de havde gennemrodet skabe og skuffer i hele huset.
Flere perlesmykker blev stjålet.
Påvirket kørsel
En mand blev natten til søndag anholdt og sigtet for at køre bil i påvirket tilstand.
Han blev standset i Løgstør af politiet og viste sig at være påvirket af både alkohol, amfetamin og canabis.
Indbrud i Vestbyen
Der har i løbet af weekenden været indbrud i et hus i Aalborgs Vestby.
Tyvene havde fjernet et vindue, hvorefter de havde gennemrodet husets skabe og skuffer.
Der blev stjålet flere sølv- og guldsmykker samt en PS5, som dog blev efterladt ved vinduet.
Flere indbrud i Aars
Hen over weekenden er der blevet anmeldt flere indbrud på forskellige villaveje i samme område i Vesthimmerlands kommune.
Fælles for indbruddene er, at tyvene har brudt et vindue op for at skaffe sig adgang til boligerne, som efterfølgende er blevet gennemrodet.
Der er blandt andet blevet stjålet mindre kontantbeløb samt en større mængde sølv- og guldsmykker.
Har du set mistænkelig færden i området? Kontakt Nordjyllands Politi på telefon 114
Brand i elbil
Mandag morgen opstod der brand i en elbil i Mariagerfjord kommune.
Bilen stod til opladning tæt op ad husets garage, hvorfor ilden fik fat i garagens tag.
Der skete en del røg- og vandskade i garagen, og bilen blev efterfølgende placeret i en vandcontainer grundet det varme batteri.
Indbrud i landejendom
Der blev mandag eftermiddag anmeldt et indbrud i en landejendom i Nibe.
Tyvene havde knust en rude i en terrassedør og på den måde skaffet sig adgang til huset.
Herfra havde de stjålet flere arvesmykker og vaser samt en større mængde Royal Copenhagen-figurer og en bærbar computer.
Ung spritbilist
En 19-årig mand blev natten til tirsdag standset af politiet i sin bil i Aalborg kommune.
Manden var tydeligt påvirket af spiritus og blev efter en test sigtet og anholdt for spirituskørsel.
Følg Nordjyllands Politi på
POLITI | UPDATE
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her: https://politi.dk/abonner
Pressekontakt
Christian Brinck
Telefon: 5135 6716
Maria Odgaard
E-mail: mso083@politi.dk
Telefon: 2963 7506
Telefon: 5154 1555