Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

27. oktober 2026 08:54

Nordjyllands Politi: uddrag af politirapporterne 24. - 27. oktober

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.

Døgnrapport

Kørsel uden førerret

Natten til lørdag blev en mand standset af politiet i Brovst-området. Han blev sigtet for at køre bil uden at have gyldig førerret.

 

 

Indbrud i villa

Lørdag formiddag blev der anmeldt et indbrud i en bolig i Aalborg Øst. Gerningspersonerne er kommet ind ved at afliste en rude og har efterfølgende gennemrodet hele huset. Der er blandt andet blevet stjålet diverse smykker, B&O-højtalere, en MacBook og en bærbar computer.

 

 

Personbil beslaglagt

Lørdag eftermiddag blev en mand standset af politiet i Aalborg kommune. Han blev sigtet for at føre personbil uden at have gyldig førerret. Da der var tale om et gentagelsestilfælde, blev bilen beslaglagt.

 

 

Indbrud i villa

Lørdag aften blev der anmeldt et indbrud i en villa i Vodskov. Gerningspersonerne er kommet ind gennem et opbrudt vindue i soveværelset og har efterfølgende gennemrodet samtlige rum i huset. Der er blandt andet blevet stjålet guldsmykker, et mindre kontantbeløb i både danske kroner og euro samt personlige pas. 

 

 

Påvirket kørsel

Natten til søndag blev en 34-årig mand standset af politiet i Frederikshavn-området. Han blev anholdt og sigtet for at føre personbil, selvom han var frakendt førerretten. En narkotest viste desuden, at manden var påvirket af amfetamin og THC.

 

 

Tyveri af gasflasker

Søndag morgen blev der anmeldt tyveri af gasflasker fra en campingplads i Storvorde. Gerningspersonerne havde brudt et rum op, hvor gasflaskerne stod, og stjålet i alt fire flasker: tre på 10 kg og én på 11 kg. 

Har du set mistænkelig færden i området? Kontakt Nordjyllands Politi på telefon 114

 

 

Hærværk

Flere bilejere kunne søndag morgen konstatere, at deres biler var blevet udsat for hærværk i løbet af natten. I alt 11 biler parkeret på Rantzausgade i Aalborg havde fået skader, primært i form af ødelagte sidespejle.

Har du set mistænkelig færden i området? Kontakt Nordjyllands Politi på telefon 114

 

 

Indbrud i maskinhus

Der har i løbet af weekenden været indbrud i et maskinhus i Brønderslev. Gerningspersonerne kom ind via en åben gårdsplads og brød herefter hængelåsen op til et maskinhus. Herfra stjal de en større havetraktor samt cirka 2.100 liter dieselolie.

 

 

Falsk ID

Over weekenden oplevede Nordjyllands Politi flere sager i nattelivet, hvor unge mennesker brugte falsk ID. I flere af sagerne var fødselsåret ændret, så personerne fremstod ældre, mens der i andre sager blev brugt andre personers ID for at fremstå over 18.

Brugen af falsk ID kan have store konsekvenser, der rækker længere end en afvisning i døren. Afhængigt af omstændighederne kan det føre til en straffesag om dokumentfalsk eller personfalsk. Det er derfor ikke uden konsekvenser at forsøge at snyde sig ind ved at ændre sin alder eller bruge en andens persons ID.
 

 

 

 

Følg Nordjyllands Politi på

 
POLITI | UPDATE

Facebook 
@NjylPoliti

Instagram 
@Politi

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her: https://politi.dk/abonner

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

23. oktober 2026

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: uddrag af politirapporterne 21. - 23. oktober

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.

20. oktober 2026

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: uddrag af politirapporterne 17. - 20. oktober

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.

16. oktober 2026

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: uddrag af politirapporterne 14. - 16. oktober

Nordjyllands Politi udgiver på flere hverdage uddrag fra politikredsens rapportmateriale.