Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Døgnrapport

30. december 2019 12:37

Fra døgnrapporten: indbrud i Aalborg SØ, Aalborg V og Vodskov, spirituskørsel i Aalestrup, færdselsuheld i Bindslev

Nordjyllands Politi udgiver på de fleste hverdage et uddrag fra døgnrapporten. Læs uddrag fra den 27.-30. december 2019. Følg os på Twitter og Facebook @NjylPoliti.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Aalborg SØ – sølvtøj stjålet ved indbrud i privat bolig


På Plutonvej i Aalborg SØ blev en privat bolig udsat for indbrud mellem tirsdag den 24. december kl. 09:30 og fredag den 27. december kl. 13:45. Indbrudstyven fik adgang til huset gennem et værelsesvindue, der blev brudt op med et koben. Herfra bevægede tyven sig gennem hele huset, hvorfra diverse former for sølvtøj blev stjålet. Tyven forlod gerningsstedet gennem en terrassedør.

 

Har du set mistænkelig færden på Plutonvej i Aalborg SØ? Kontakt politiet på 114.

 

Vodskov – vindue brudt op ved indbrud i privat bolig


En privat bolig blev udsat for indbrud på Kløvermarken i Vodskov mellem tirsdag den 24. december kl. 08:00 og fredag den 27. december kl. 14:00. Indbrudstyven brød et vindue op, hvorfra man fik adgang til huset. Tyven gennemrodede derefter hele huset for værdier. Der er på nuværende tidspunkt ikke overblik over stjålne genstande. Tyven forlod gerningsstedet gennem en terrassedør.

 

Har du set mistænkelig færden på Kløvermarken i Vodskov? Kontakt politiet på 114.

 

Hvis tyven var inde, mens du var ude


Der er heldigvis færre og færre, der kommer hjem til et hus, hvor indbrudstyvene har rodet rundt i skabe og skuffer. Antallet af indbrud er faldet i de seneste år, og tendensen ser ud til at fortsætte. Men hvis du alligevel kommer ud for et indbrud, så er det vigtigt, at du ved, hvad du skal gøre.

Klik her for at læse mere i Rigspolitiets nyhedsopslag fra den 27. december

 

Aalborg SØ – terrassedør brudt op ved indbrud i privat bolig


På Bavnevangen i Aalborg SØ blev en privat bolig udsat for indbrud onsdag den 25. december kl. 18:47. Indbrudstyven brød en terrassedør op med et koben, hvorfra han/hun fik adgang til resten af huset. Tyven bevægede sig gennem alle rum og gennemrodede dem for værdier. Der er på nuværende tidspunkt intet overblik over de stjålne genstande endnu. Tyven forlod gerningsstedet gennem terrassedøren.

 

Har du set mistænkelig færden på Bavnevangen i Aalborg SØ? Kontakt politiet på 114.

 

Aalborg V – indbrud i privat bolig juleaften, mens forurettede var væk hjemmefra på juleferie


Tirsdag den 24. december kl. 21:19 blev en privat bolig udsat for indbrud i Aalborg V. Forurettede anmeldte først indbruddet den 28. december, da han havde været væk hjemmefra på juleferie. Indbrudstyven knuste en rude til soveværelset, hvorfra han/hun fik adgang til resten af huset. Tyven gennemrodede derefter huset for værdier. Blandt de stjålne genstande var diverse ur og smykker. Tyven forlod gerningsstedet gennem vinduet til soveværelset.

 

Har du set mistænkelig færden på Snedkergryden i Aalborg V? Kontakt politiet på 114.

 

Indbrudstyvene slår ikke kun til i julen – Hent Nabohjælps app og forebyg hvert 4. indbrud

Nabohjælp er en af de mest effektive metoder til at undgå indbrud. Faktisk så effektiv, at det forebygger op mod hvert 4. indbrud. 

Med Nabohjælps nye, gratis app er det blevet endnu nemmere at være nabohjælper. 

  • Du får mulighed for at se, hvem i nabolaget, der er med i Nabohjælp.
  • Du kan arrangere Feriehjælp med betroede naboer.
  • Du kan skrive, læse og kommentere advarsler i dit nabolag.
  • Du og dit nabolag kan koordinere en fokuseret indsats, hvis der er tyve på spil.
  • Du kan spørge nabolaget om alt, hvad naboskabet rummer.
  • Du får mærker til postkassen, så alle kan se, du er med.

Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app:
Download i App Store
Download i Google Play

Aalestrup – 29-årig spritbilist kørte 125 km/t i 80 km/t-zone


På Hovedvejen i Aalestrup kørte en 29-årig mand i sin personbil 125 km/t i en 80 km/t-zone. Han blev derfor standset af en patrulje, der endvidere skønnede manden påvirket. Han blev derfor instrueret i at deltage i en alkometertest, der viste, at hans promille var over de tilladte 0,5. Manden blev derfor sigtet og anholdt for brud på færdselsloven og spirituskørsel.

Brønderslev – vigepligtsforseelse forårsagede færdselsuheld


Et færdselsuheld mellem to personbiler skete på Jerslevvej i Brønderslev fredag den 27. december kl. 17:42. Part 1, en 31-årig, mandlig bilist, kørte syd ad Motorvej E39 afkørsel 6, hvor han ikke overholdte sin vigepligt i krydset mellem afkørslen og Jerslevvej. Der skete derfor et sammenstød med part 2, en 21-årig, mandlig bilist, der kom kørende ad Jerslevvej. 

Den 31-årige bilist blev sigtet for vigepligtsforseelse. Ved en nærmere undersøgelse blev det desuden tydeligt, at manden ikke havde kørekort til personbil. Han blev derfor også sigtet for kørsel uden førerret.


Følg os på Twitter og Facebook @NjylPoliti.

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

30. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 28. april til den 30. april 2025

Undersøgelser afsluttet, spritbilist i drive-in, narkobilist i stjålet bil, tørstig butikstyv opdaget, og fuld kvinde anholdt. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

28. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 23. april til den 28. april 2025

Mand udsat for vold, dom om forurening, butikstyveri, narko- og spirituskørsel, indbrud og sigtelse jf. ordensbekendtgørelsen. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

23. april 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: Uddrag fra døgnrapporten fra den 17. april til den 23. april 2025

Påskelam stjålet, flere tilfælde af narkokørsel, narkosalg, spirituskørsel, indbrud, tissebøde og afpresning. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.