Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Efterlysning

8. januar 2024 14:59

Endnu en mistænkt i alvorlig voldssag anholdt – 22-årig mistænkt efterlyses dog fortsat **AFLYST, EFTERLYST ER ANHOLDT***

Tidligere i dag, den 8. januar 2024, skred Nordjyllands Politi til anholdelse af en 28-årig mand. Det skete som et led i efterforskningen af en meget alvorlig voldssag begået i Aalborg den 26. november 2023, hvor en mand den 30. november 2023 og yderligere to mænd den 13. december måned 2023 blev varetægtsfængslet. Samtidig efterlyser politiet fortsat en 22-årig mand, som man sætter i forbindelse med denne dybt alvorlige sag. **EFTERLYSTE ER ANHOLDT 10. JANUAR 2024.***

Det oplyser lederen af politiets efterforskning, politikommissær Kenneth Rodam. 

 

Sagen – som den 28-årige altså nu er anholdt i og den 22-årige stadig efterlyst til – omhandler flere kriminelle forhold, nemlig en sag om kvalificeret vold, røveri samt frihedsberøvelse. Disse forhold er alle begået i Aalborg i tidsrummet fra den 26. november 2023 om aftenen til den 27. november 2023 om morgenen.

 

Den aktuelt efterlyste mand er:

[signalement fjernet]   

 

”Vi sigter ham for alle forholdene, der efter vores opfattelse er begået i forening med de øvrige fire mistænkte mænd i sagen,” siger politikommissær Kenneth Rodam.  

 

”Vi har eftersøgt ham aktivt i offentligheden siden den 13. december sidste år, hvor han over for os, via sin forsvarer, tilkendegav, at han ikke ønskede at melde sig selv – selvom han allerede dengang vidste, at vi søgte efter, og det han slet ikke nu være i tvivl om,” lyder det videre fra Kenneth Rodam, der kraftigt opfordrer ham til at melde sig selv til politiet. Straks. 

 

”Vi leder aktivt og målrettet efter ham, og vi rykker på de spor, vi får ind om hans opholdssted,” fastslår efterforskningslederen, der opfordrer alle med kendskab til hans opholdssted – eller med informationer i sagen i almindelighed – om at rette henvendelse til Nordjyllands Politi på telefon 114.

 

Den anholdte 28-årige mand skal i løbet af i morgen, den 9. januar 2024, fremstilles i et grundlovsforhør i retten i Aalborg. Yderligere tre mænd sidder i forvejen varetægtsfængslet i sagen.

 

 

Pressens kontaktperson:

  • Kenneth Rodam, politikommissær, Nordjyllands Politi, 2931 8577

OPDATERING 10. januar 2024: 

 

Den 22-årige mistænkte mand i den omtalte sag har tidligere i dag, den 10. januar 2024 kl. 17.07, meldt sig selv på politistationen i Aalborg. Han bliver i løbet af i morgen, den 11. januar 2024, formentlig om formiddagen, fremstillet i et grundlovsforhør.

Vi vil gerne sige tak til de borgere, der i forbindelse med sagen har henvendt sig med oplysninger. Vores efterforskning af sagens nærmere omstændigheder fortsætter nu.



Vi henstiller ligeledes til, at medier og andre sletter billeder og navn af den pågældende person, idet anholdelsen til sagen har medført, at der ikke længere er noget formål med offentliggørelse at disse oplysninger. Tak skal I have.


 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

9. maj 2025

Nordjyllands Politi

Efter røveri i Hjørring: Hvem er denne mand?

Nordjyllands Politi ønsker nu offentlighedens hjælp til at fastlægge identiteten på den mand, der tirsdag den 6. maj kl. 02.03 begik røveri mod en tankstation i Hjørring. Manden var iført en karakteristisk hættetrøje med teksten "Spongebob" på brystet. Har man oplysninger i sagen, skal man ringe til politiet på tlf. 114.

1. maj 2025

Nordjyllands Politi

Ukendt gerningsmand efterlyses i voldssag fra Brønderslev

Nordjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at identificere en ukendt gerningsmand, der har begået vold i forbindelse med et værtshusbesøg i Brønderslev, natten til den 2. februar 2025. ***Den mistænkte i sagen er blevet identificeret. Efterlysningen aflyses derfor. Vi takker for offentlghedens hjælp i sagen***

24. april 2025

Nordjyllands Politi

Mand udsat for vold: Hvem er disse to personer?

Nordjyllands Politi efterlyser to personer, en ung mand og en ung kvinde, som mistænkes for at have begået vold mod en 24-årig ung mand i Jomfru Ane Gade, Aalborg, søndag den 9. marts. Kan man identificere de formodede gerningspersoner, bedes man ringe til politiet på tlf. 114.