Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Efterlysning

11. juli 2022 10:04

Hjælp politiet: Genkender du formodet gerningsmand?


Nordjyllands Politi efterforsker i øjeblikket en alvorlig sag, hvor der blev sat ild til træ i en spejderhytte omkring Løgstør. Og derfor offentliggør politiet nu overvågning fra stedet i håb om at få offentlighedens hjælp til at opklare sagen. Ring straks til politiet, hvis du genkender personen, har set noget ude på gerningsstedet eller i øvrigt har andre oplysninger i sagen. Politiet sidder klar ved telefon 114.

Efterlysning

Efterforskningsleder og politikommissær Mikkel Brügmann opruller forløbet sådan: 

Lørdag d. 2. juli 2022, kl. 20.58, blev der anmeldt en brand i en spejderhytte på Brøndumvej, Brøndum, 9670 Løgstør. Brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden på stedet, og der skete derfor kun begrænset skade. Heldigvis. Politiets efterfølgende undersøgelser på gerningsstedet viste, at en person var brudt ind i spejderhytten, hvorpå der var blevet tændt til noget træ, der lå på gulvet i hytten.  Stedets overvågning viste, at gerningsmanden var iført en sort trøje, mørke bukser, grå strømper, sorte sneakers med hvis sål og grå handsker samt en sort elefanthue for sit ansigt.   
  

En alvorlig sag 

Politikommissæren siger videre om efterforskningsarbejdet:   

”Vi ser altid med stor alvor på sager om brand, og især når vi – som i dette tilfælde – kan konstatere, at branden er antændt med vilje. Vi ved, at det kan være svært at genkende gerningsmanden, der er maskeret, men vi håber alligevel, at nogen har bemærket noget mistænkeligt omkring spejderhytten på gerningstidspunktet, dvs. d. 2. juli om aftenen.” 

 

Kontakt politiet på 114 

Mikkel Brügmann oplyser yderligere, at politiets aktuelle vidneafhøringer peger på, at der kan være tale om en lokal person, da der kort før branden er observeret en rødlig knallert køre i retning mod spejderhytten. 

”Føreren har et signalement, der synes at passe med videoovervågningen, ligesom vedkommende formentlig medbragte en dunk. Det gør selvfølgelig denne knallertfører meget interessant for vores efterforskning,” siger politikommissæren.  

Alle relevante oplysninger i sagen skal gå til Nordjyllands Politi på telefon 114. 

Ring 114 med oplysninger

Ring 114 med oplysninger

 

Pressens kontaktperson:

* Mikkel Brügmann, politikommissær, Nordjyllands Politi, 5154 9858
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

11. december 2025

Nordjyllands Politi

**AFLYST** Kunde slog butiksansat i Aalborg: Mand efterlyses

Nordjyllands Politi efterlyser en mand, der er mistænkt for et – tilsyneladende umotiveret – overfald på en butiksansat mandag formiddag den 3. november 2025 i Netto på Vesterbro i Aalborg. ***Opdatering: Denne efterlysning er ikke længere aktuel. Den mistænkte person er identificeret. Vi har fjernet signalement og fotos og beder medier og andre, der har bragt/delt disse, om også at gøre dette. Vi takker offentligheden for henvendelser og hjælp i sagen.***

21. november 2025

Nordjyllands Politi

Røveri mod SuperBrugsen i Aalborg – politiet efterlyser mistænkt

Torsdag aften klokken 20.58 blev SuperBrugsen i Sjællandsgade i Aalborg udsat for et røveri. Nordjyllands Politi efterlyser nu den formodede gerningsmand med billede.

3. september 2025

Nordjyllands Politi

Overfald i Steen Blichers Gade: En person er anholdt – to personer efterlyses

En person er anholdt og fremstilles i dag i grundlovsforhør, mens to andre personer nu efterlyses af Nordjyllands Politi med navn og billede i sagen om det voldelige overfald i Steen Blichers Gade, Aalborg, fredag den 29. august 2025.