29-årig kvinde savnes **efterlysning aflyst***
Nordjyllands Politi modtog i dag, kl. 1313 16. april 2023, anmeldelse om en savnet person: Det drejer sig om en 29-årig kvinde, der er meldt savnet af hendes nærmeste familie, som ikke har kunne kommet i kontakt med hende hele weekenden. Ring straks til politiet på telefon 114, hvis du har oplysninger i sagen. ***Efterlysningen er aflyst, da der nu, via familien, er etableret kontakt til den 29-årige kvinde, der har det godt. Intet yderligere for politiet. Tak for jeres hjælp***
Foto: Rigspolitiet
”Vi er i dialog med familien, og de er naturligvis meget bekymrede,” siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, politikommissær Poul Fastergaard.
Han oplyser, at politiet på grundlag af anmeldelsen søndag har indledt en nærmere efterforskning af omstændighederne omkring kvindens forsvinden – og de foreløbige efterforskningsskridt i sagen har indtil videre fastlagt, at den 29-årige kvinde forlod restauration, Bytinget, i Løgstør sent fredag, den 14. april, kl. 23:08 via bagudgangen. Omkring midnatstid samme aften var der en telefonisk kontakt til hende.
”Men siden da har vi ikke kendskab til, at der har været kontakt til [navn fjernet],” lyder det fra Poul Fastergaard, ”og derfor stiger vores bekymring, som tiden går.”
Han oplyser, at politiets patruljer på gaden i øjeblikket er instrueret i at kigge efter den savnede 29-årige kvinde, ligesom der er igangsat en række andre efterforskningsskridt – bl.a. indhentning af forskellige data m.m. – for at etablere viden om kvindens færden, da hun forlod restaurationen.
”Vi har endnu ingen sikker viden om, hvor hun skulle være gået hen, efter hun forlod restaurationen. Vi opfordrer alle borgere med information i sagen om straks at ringe til os på telefon 114,” siger Poul Fastergaard.
Den savnede kvinde hedder [signalement fjernet]
[foto fjernet]
Pressens kontakt er i øjeblikket vagtcentralen ved Nordjyllands Politi.
***Efterlysningen er aflyst, da der nu, via familien, er etableret kontakt til den 29-årige kvinde, der har det godt. Intet yderligere for politiet. Tak for jeres hjælp***
Pressekontakt
Christian Brinck
Telefon: 5135 6716
Maria Odgaard
E-mail: mso083@politi.dk
Telefon: 2963 7506
Telefon: 5154 1555