Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Efterlysning

29. december 2022 14:39

Vidner og oplysninger søges i overgrebssag ***aflyst***

Tirsdag den 15. november 2022 og igen torsdag 15. december 2022 blev en 11-årig dreng i Hobro af en ukendt gerningsmand udsat for seksuelle overgreb. Politiet søger nu efter vidner og oplysninger om to episoder. Ring straks til politiet på 114, hvis du har set noget eller har andre informationer i sagen. ***efterlysningen er aflyst, da den mistænkte er identificeret og afhørt til sagen. Vi takker for offentlighedens hjælp i sagen***

Efterlysning

For så vidt angår det første forhold skete det tirsdag eftermiddag, kl. cirka 16.00, den 15. november 2022: Her befandt det 11-årige offer sig på stien mellem Hohøje og Smedevej i Hobro, da den ukendte gerningsmand på et elektrisk løbehjul kom kørende ad stien fra sydlig retning. I forbindelse med dette møde skete der et seksuelt overgreb. 

Det næste overgreb skete en måned senere, den 15. december 2022, kl. cirka 14.30: Her befandt offeret sig på samme sti, og da gerningsmanden ankom til stedet, fik han lokket sit 11-årige offer hen til Hobro Boligforening, der ligger i nærheden. Også her skete et seksuelt overgreb.  

Mangler gennembrud – derfor offentliggørelse 

Nordjyllands Politis efterforskning af denne alvorlige sag har desværre ikke ført til, at efterforskerne har kunnet identificere den mistænkte i sagen. Derfor, forklarer efterforskningsleder og politikommissær Carsten Straszek, går politiet nu i offentligheden med sagen i håb om, at det vil føre til nye oplysninger, der kan få identificeret den mistænkte i sagen. 

”Det er en dybt alvorlig sag med grove seksuelle overgreb på et 11-årigt offer, så vi vil gerne opfordre alle borgere, der måtte have set noget eller have oplysninger, der kan bidrage til sagens opklaring, om straks at rette henvendelse til os på telefon 114,” siger politikommissær Carsten Straszek.  

Den mistænkte i sagen beskrives som: 
[signalement fjernet] 

”Vi skal have pågældendes identitet klarlagt, så vi kan få ham anholdt og afhørt til sagen og stillet til regnskab for sine handlinger, hvis der er grundlag for det,” pointerer politikommissæren: 
 
”Så ring hellere til os en gang for meget end en for lidt.” 

Nordjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114. 

 

***efterlysningen er aflyst, da den mistænkte er identificeret og afhørt til sagen. Vi takker for offentlighedens hjælp i sagen*** 

Pressens kontaktperson: 

Carsten Straszek, politikommissær, Nordjyllands Politi, 6118 7594
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

11. december 2025

Nordjyllands Politi

**AFLYST** Kunde slog butiksansat i Aalborg: Mand efterlyses

Nordjyllands Politi efterlyser en mand, der er mistænkt for et – tilsyneladende umotiveret – overfald på en butiksansat mandag formiddag den 3. november 2025 i Netto på Vesterbro i Aalborg. ***Opdatering: Denne efterlysning er ikke længere aktuel. Den mistænkte person er identificeret. Vi har fjernet signalement og fotos og beder medier og andre, der har bragt/delt disse, om også at gøre dette. Vi takker offentligheden for henvendelser og hjælp i sagen.***

21. november 2025

Nordjyllands Politi

Røveri mod SuperBrugsen i Aalborg – politiet efterlyser mistænkt

Torsdag aften klokken 20.58 blev SuperBrugsen i Sjællandsgade i Aalborg udsat for et røveri. Nordjyllands Politi efterlyser nu den formodede gerningsmand med billede.

3. september 2025

Nordjyllands Politi

Overfald i Steen Blichers Gade: En person er anholdt – to personer efterlyses **OPDATERING: Yderligere en person anholdt i sagen - én mistænkt efterlyses fortsat**

En person er anholdt og fremstilles i dag i grundlovsforhør, mens to andre personer nu efterlyses af Nordjyllands Politi med navn og billede i sagen om det voldelige overfald i Steen Blichers Gade, Aalborg, fredag den 29. august 2025. **Opdatering: Yderligere en person er anholdt i sagen. Nordjyllands Politi eftrlyser fortsat en mistænkt.**