Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

7. februar 2025 11:15

Politiet tuner ind på fogedsager

Hvis man som borger har en verserende fogedsag, bør man hurtigst muligt henvende sig til retten, ellers risikerer man besøg af Nordjyllands Politi. Onsdag blev 18 personer anholdt i Frederikshavn kommune og kørt til fogedretten, den kommende tid går turen til tre andre kommuner.

Politilogo på patruljebil

Foto: Niclas Jessen

Der var patruljer i hele Frederikshavn kommune, da Nordjyllands Politi onsdag den 5. februar afholdt en målrettet indsats, for at hente skyldnere til fogedretten.
I alt blev 18 personer fremstillet for fogedretten. Afdelingen i Hjørring havde, i dagens anledning, stillet kontor op på Frederikshavn Politistation. Nogle skyldnere blev anholdt tidligt om morgenen og indbragt på stationen – andre valgte selv at møde op. I alt blev der afsluttet 30 sager, da enkelte borgere havde flere sager på samvittigheden.

Politikommissær fg. Marianne Hejlesen opfordrer skyldnerne til at få ordnet deres mellemværende, inden politiets indgriben er nødvendig:
”Mødet i fogedretten varer normalt kun cirka 10 minutter, og det er vigtigt man møder op, også selv om man ikke har mulighed for at betale det man skylder. Der skal findes en ordning, så man får selv ro i sjælen, og kreditorerne får en afklaring – og så er man er også fri for at få besøg af en af vores patruljer,”
siger politikommissæren, som fortæller: 
”vi har med jævne mellemrum hørt borgere give udtryk for, at det har været en lettelse at få en betalingsaftale på plads, da det giver ro fra kreditorerne”.

 

 

Flere besøg på vej 

I Frederikshavn kommune er politiet ikke færdige med at afholde fogedindsatser; det arbejde vil fortsætte i løbet af februar måned.
Også i Mariagerfjord kommune, Rebild kommune og Vesthimmerlands Kommune er der en indsats på vej, det fortæller Lars Rosenvinge, politikommissær i Sagscenter Himmerland, ved Nordjyllands Politi:

”Hvis man som borger i dette område har et mellemværende med fogedretten, så vil jeg kraftigt opfordre til at man tager kontakt til fogedretten i Aalborg og får ordnet sit udestående, inden vores besøg er påkrævet.”

Politikommissæren ønsker ikke at oplyse, præcist hvilke dage de sætter ind for at hente skyldnere til fogedretten. 

”Det bliver en målrettet indsats, fordelt over flere dage,” understreger politikommissæren, som ikke afviser at skyldnere i øvrige nordjyske kommuner også kan modtage besøg. 

 

 

Sådan kontakter du retten

Fogedretten Hjørring, Sct. Knuds Park 8, 9800 Hjørring, tlf. 9868 5600 , torsdage og fredage kl. 9 – 12. Rettens telefonnummer er: 

Fogedretten Aalborg, Badehusvej 17, 9000 Aalborg, Tlf.: 9968 8400 - tryk 1, hverdage mellem klokken 9 og 11.

 

 

Pressens kontakt

Lars Rosenvinge, politikommissær i Sagscenter Himmerland: 4041 8695
Marianne Hejlesen, Politikommissær fg. i Sagscenter Frederikshavn: 5142 5726

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

21. maj 2026

Nordjyllands Politi

Ung mand anholdt i skudsag

Nordjyllands Politi foretog onsdag den 20. maj 2026 en anholdelse af en 18-årig mand. Anholdelsen har en sammenhæng med skyderiet, der er begået i det centrale Aalborg den 7. april 2026.

20. maj 2026

Nordjyllands Politi

Mand varetægtsfængslet for voldtægt

Tidligt i morges, den 20. maj 2026, slog Nordjyllands Politi til i en anholdelses- og ransagningsaktion rettet mod en mand i 50’erne bosiddende i Frederikshavn.

20. maj 2026

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi før karneval 2026: Klar til folkefest med fokus på tryghed og fællesskab

Når tusindvis af festglade deltagere lørdag den 23. maj 2026 fylder Aalborgs gader til karneval, står Nordjyllands Politi klar med både synlig tilstedeværelse og en række målrettede indsatser for at sikre en tryg og god oplevelse for alle.