Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

18. maj 2026 13:15

Politiet på vej med fogedaktion i flere kommuner

Har man ignoreret henvendelser fra fogedretten, så er der nu ekstra god grund til at hanke op i sig selv, og få dem bevaret. Nordjyllands Politi gennemfører snart en større fogedaktion.

Politilogo på patruljebil

Foto: Niclas Jessen

 Aktionen retter sig mod personer med ubetalt gæld, som trods gentagne indkaldelser ikke er mødt op i fogedretten eller har reageret på henvendelser fra myndighederne.

 

Aktionen vil finde sted i Rebild Kommune, Mariagerfjord Kommune og Vesthimmerlands Kommune.
I forbindelse med indsatsen vil politiet opsøge en række personer på bopæle, arbejdspladser og andre opholdssteder med henblik på fremstilling i fogedretten.

 

Politikommissær Jesper Konttorp-Fredsgaard fra Nordjyllands Politi forklarer:
“Vi ser desværre fortsat tilfælde, hvor borgere udebliver fra fogedretten trods flere indkaldelser. Derfor gennemfører vi denne målrettede indsats sammen med Fogedretten.”

Jesper Konttorp-Fredsgaard understreger samtidig, at der fortsat er mulighed for at undgå et politibesøg ved selv at reagere på henvendelserne:
“Vores klare opfordring er, at man tager kontakt til Fogedretten og får håndteret sin situation. Så kan man undgå, at politiet møder op for at hente én til fogedretten.”

 

Politiet ønsker ikke på forhånd at oplyse nærmere om de konkrete tidspunkter eller lokaliteter for indsatsen. Politikommissæren tilføjer yderligere: ”Manglende fremmøde i fogedretten kan medføre, at man bliver anholdt og fremstillet direkte for fogedretten. Nu har vi annonceret vores indsats i Himmerland, men det er en politiopgave som vi udfører med jævne mellemrum i hele kredsen.”

 

 

Om mødet med fogedretten

Læs mere om mødet med fogedretten her.

Kontakt fogedretten i Aalborg: Tlf.: 9968 8400 - tryk 1 

 

 

Pressens kontaktperson

Jesper Konttorp-Fredsgaard, politikommissær, Nordjyllands Politi, Sagscenter og Visitation Himmerland, telefon 3044 7223.

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

15. maj 2026

Nordjyllands Politi

Midlertidig overvågning skal skabe tryghed under karnevallet

I forbindelse med årets karneval i Aalborg etablerer Nordjyllands Politi midlertidig videoovervågning flere steder i byen som led i den samlede sikkerhedsindsats. Overvågningen opsættes særligt i og omkring Kildeparken, langs Vesterbro samt ved udvalgte indfaldsveje, hvor der forventes mange mennesker.

11. maj 2026

Nordjyllands Politi

18 knallerter røg på rullefeltet i Frederikshavn

Flere afdelinger fra Nordjyllands Politi forenede kræfterne og skred fredag den 8. maj 2026 til handling og udførte en større knallertkontrol ved en skole i Frederikshavn. 18 knallerter måtte en tur på rullefeltet, hvoraf 11 blev indtransporteret til nærmere undersøgelser.

1. maj 2026

Nordjyllands Politi

Færdselsindsats med særlig fokus på ulovlige knallerter

Torsdag den 30. april havde Nordjyllands Politi assistance fra flere andre politikredse, i forbindelse med en større færdselsindsats i Himmerland. Ud over den generelle færdsel var der et særligt fokus på knallerter, som politiet generelt modtager mange henvendelser omkring.