Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

18. juni 2024 09:45

Borgerhenvendelser førte til knallertkontrol

Ved en færdselsaktion afholdt af Nordjyllands Politi i går, den 17. juni 2024, i Aalborg og i det sydlige opland blev flere knallerter og enkelte bilister standset. Adskillige sigtelser fandt vej til betjentenes bødeblokke.

Samlet set blev det i alt til 21 sager. Disse fordelte sig på 15 på knallerter og 5 på biler samt en sag vedrørende naturbeskyttelseslov. 

Det oplyser fg. politikommissær ved Nordjyllands Politi, Hjalte Heldbo, der fortæller, at baggrunden for kontrollen var, at politikredsen igennem den sidste tid har modtaget flere henvendelser omhandlende knallertkørsel til ulempe. Det begreb dækker over knallerter, der bliver ført med høj hastighed og hasarderet kørsel. 

”Og på grundlag af disse borgerhenvendelser planlagde vi for og afholdt altså i går en knallertaktion i Aalborg og i det sydlige opland,” pointerer Hjalte Heldbo.  

Konstruktive ændringer samt fejl og mangler

Ved aktionen fik betjentene blandt andet standset fire knallerter. Og i forbindelse med kontrollen af netop disse køretøjer blev der rejst sigtelser for konstruktive ændringer. Sigtelser skyldtes, at knallerterne blev målt til at kunne køre henholdsvis 48,1 km/t, 2 x 70 km/t og 80 km/t – hvor denne ene knallert blev beslaglagt. 

”Vi standsede også andre knallerter. De var godt nok ikke tunede, men vi kunne her konstatere i alt ni forhold med andre fejl og mangler,” siger Hjalte Helbo. 

To af disse knallerter manglende sidespejle, der var afmonteret, fordi det ifølge de sigtede så ”sejt ud”, ligesom en knallert havde fået afmonteret sit blinklys, hvor den samme begrundelse blev angivet.
 
Det kan politiet dig ikke se det seje i, lyder det fra Hjalte Heldbo:  
”Manglende mulighed for at give signal eller orientere sig i trafikken øger risici for ulykker og tilskadekomst.”

Betjentene konstaterede også fejl på bremsesystemet på en af knallerterne. Desuden havde en ikke medbragt sit kørekort og forsikring, ligesom der var tre tilfælde af tildækkede nummerplader. 

 

Også bilister standset

 Derudover standsede betjentene også, rutinemæssigt, nogle biler. Det afstedkom ligeledes nogle sigtelser. Disse var: 
to gange håndholdt mobil, 
en gange kørsel over for rødt lys, 
en gange kørsel uden førerret, 
en gange svingning, hvor venstresving er forbudt, 
naturbeskyttelsesloven, da en bilist henkastede affald i naturen

Aktionen var dog, tilføjer Hjalte Heldbo, noget påvirket af det kraftige regnvejr, som mandag eftermiddag ramte Aalborg og omegn. Den fg. politikommissær bebuder flere kontroller i den kommende tid forskellige steder i hele politikredsen; han vil dog i sagens natur ikke sætte ord på hvor og hvornår. 


Pressekontakt

Hjalte Helbo, fg. politikommissær, Nordjyllands Politi, 5183 9456
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

18. september 2026

Nordjyllands Politi

Målrettet motorvejsindsats omkring Aalborg: 73 forseelser registreret

Tæt kørsel, overhaling i nødspor og brug af håndholdt mobil. 73 forseelser fordelt på 57 personer blev registreret, da politiet tirsdag satte ind mod farlig adfærd på motorvejene omkring Aalborg.

17. september 2026

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi holder mindedag fredag den 18. september

For at ære de danske politifolk, der mistede livet under Anden Verdenskrig og i tjeneste siden da, holder Nordjyllands Politi en offentlig mindehøjtidelighed den 18. september.

10. september 2026

Nordjyllands Politi

Aalborg: 11-årig postede trusler mod skoler på TikTok – politiet har klar opfordring til forældre

Nordjyllands Politi modtog onsdag den 9. september en anmeldelse om trusler fremsat på TikTok mod tre skoler i Aalborg. Politiet reagerede prompte, og en 11-årig skoleelev blev kort efter identificeret som brugeren bag det truende indhold. Politiet opfordrer alle forældre til at være opmærksomme på deres børns adfærd online.