Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

21. juli 2021 19:05

Massiv polititilstedeværelse i Aalborg

Nordjyllands Politi rykkede i eftermiddag, d. 21. juli 2021, ud til flere adresser i Aalborg. Det skete efter anmeldelse om et større slagsmål. Der er ingen meldinger om tilskadekomst. Vidner bedes ringe 114.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Politiets patruljer har været og er til stede flere steder i Aalborg, blandt andet ved Vesterbro/Hasseris i Aalborg samt området omkring Boulevarden og J. F. Kennedys Plads. 

”Vi modtog anmeldelse om et muligt igangværende slagsmål kl. 15.48 i det centrale Aalborg: En bil kørte efter en person i området omkring Boulevarden og JFK Plads, hvorved der blev kastet sten mod bilen. Vi sendte omgående adskillige patruljer frem til stedet,” siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Torben Larsen.

Vagtchefen forklarer, at politiet efterfølgende standsede en bil med knust sideside på Vesterbro ved Kirkegårdsgade i Aalborg. 

”I den forbindelse anholder vi tre personer med tilknytning til bilen,” siger Torben Larsen, der fortæller, at mens betjentene arbejder på stedet, høres nogle brag fra området omkring parkeringsarealet ved Aalborg Kongres- og Kulturcenter.  

”Der har været forlydender fremme om, at det kunne være skudafgivelse. Det kan vi dog ikke bekræfte,” understreger vagtchefen, der dog tilføjer, at det indgår i politiets samlede fremadrettede efterforskning af sagen. 

”Vi er i øjeblikket i færd med en intens efterforskning, der indebærer undersøgelser, bl.a. med hundepatruljer, flere steder i Aalborg, ligesom vi skal afhøre en lang række vidner. Det kommer til at tage en rum tid, inden vi har belyst hele hændelsesforløbet,” forklarer Torben Larsen, der dog kan sige, at politiet i forbindelse med sagen har anholdt yderligere en fjerde person.   

”Det er for tidligt at lægge sig fast på præcist, hvad der er sket. Men det er vi i øjeblikket ved at undersøge – og vi arbejder intenst på at klarlægge hele forløbet, så vi kan stille de ansvarlige til regnskab. Slagsmål og lignende er helt uacceptabelt i det offentlige rum.” 

Politiet er i øjeblikket til stede flere steder i Aalborg i forbindelse med efterforskningen, og der ventes ingen nye oplysninger i sagen før i løbet af i morgen, når afhøringerne af vidner og anholdte er afsluttet. 

Torben Larsen opfordrer dog vidner, der har hørt eller set noget i området omkring Kirkegårdsgade og Vesterbro, til henvende sig til Nordjyllands Politi. 

”Det kan f.eks. være, hvis man har set personer løbe rundt og råbe, eller hvis man har set mistænkelige køretøjer i områder, der f.eks. forlader stedet i høj hastigheder,” siger Torben Larsen, der understreger, at man skal ringe på telefon 114, hvis man har oplysninger i sagen. 
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

7. august 2026

Nordjyllands Politi

Straksdom: To mænd gemte 93 kilo hash på fiskekutter

Et godt samarbejde mellem Toldstyrelsen og Nordjyllands Politi førte torsdag den 6. august 2026 til fund af 93 kilo hash ombord på en fiskekutter i Hirtshals. To mænd er efter tilståelse allerede idømt straksdomme i sagerne ved Retten i Hjørring fredag.

7. august 2026

Nordjyllands Politi

Efterlysning: Nordjyllands Politi efterlyser 30-årig mand

I forbindelse med en straffesag efterlyser Nordjyllands Politi nu nedenstående person, med henblik på varetægtsfængsling.

31. juli 2026

Nordjyllands Politi

Ung mand dømt for narkosalg

En yngre mand bosiddende i det centrale Aalborg blev i går, den 30. juli 2026, idømt en straksdom ved Retten i Aalborg. Dommen faldt for at være i besiddelse af en større mængde kokain samt for at videresolgt stoffet.