Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

23. november 2023 14:22

Politiet skrev 146 sager nær vejarbejde

Nordjyllands Politi har i dag, torsdag den 23. november 2023, gennemført en hastighedskontrol med Automatisk Trafik Kontrol (ATK), i forbindelse med vejarbejde i det nordgående spor på Nordjyske Motorvej i Aalborg. Kontrollen fandt sted i tidsrummet kl. ca. 05.00-10.30 og udmøntede sig i ikke færre end 146 sager.

Politilogo på patruljebil

Foto: Niclas Jessen

Baggrunden for kontrollen var henvendelser fra flere borgere, som oplevede at der blev kørt hurtigere end det det tilladte, i området omkring et vejarbejde på motorvejen; kort efter afkørsel 27 – Aalborg C. Her er hastighedsbegrænsningen nedsat til 80 km/t. 

 

Store hastighedsoverskridelser

Ud af de 146 blev otte bilister målt til at køre mere end 30% for hurtigt. Det betyder, som udgangspunkt, at de kan se frem til en bøde og et klip i kørekortet. Tre andre blev målt til at overskride hastighedsgrænsen med mere end 40%, hvilket udløser en bøde og en betinget frakendelse af førerretten.

Man skal i denne forbindelse være særligt opmærksom på, at sanktionerne ved hastighedsovertrædelser i forbindelse med vejarbejde er skærpede, i form af bl.a. dobbelt bødetakst. 

 

Leder af Trafiksektionen og ATK ved Nordjyllands Politi, politikommissær Jes Falberg siger om kontrollen:
"Jeg må sige, at jeg synes det er overordentlig mange sager på kort tid."
Han tilføjer: "kontrollen blev også lavet for at opnå en præventiv effekt, i forhold til at der skal udvises hensyn til de mennesker, som arbejder på stedet. Vi vil gerne opfordre til, at man selvfølgelig overholder fartbegrænsningerne – særligt ved vejarbejder, hvor det skaber stor utryghed for de mennesker som arbejder på stedet, når der køres for hurtigt."

 

Pressens kontakt

Politikommissær, Trafiksektionen og ATK, Jess Falberg: 4026 8193.
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

5. november 2026

Nordjyllands Politi

Pirattaxaer: Pas på, når du tager hjem fra en bytur

Nordjyllands Politi har i den seneste tid modtaget flere anmeldelser fra borgere, der efter en bytur i Aalborg er blevet frarøvet deres mobiltelefon i forbindelse med kørsel med pirattaxaer. Nu går vi ind i julefrokostsæsonen, og politiet opfordrer derfor til, at man er særligt opmærksom på, hvem man kører med.

4. november 2026

Nordjyllands Politi

Uanmeldt kontrol på to færger

Nordjyllands Politi og Søfartsstyrelsen har gennemført spiritus- og besætningskontrol på Læsøfærgen og Hals-Egense færgen. Alle alkometertest var negative, og besætningerne kunne fremvise gyldige certifikater.

2. november 2026

Nordjyllands Politi

Naturen flytter ind ved Frederikshavn Politistation

Lidt grønt har også ret. I uge 43 blev en plæne nord for Frederikshavn Politistation plantet til med biodiversitetsfremmende buske og træer som led i politiets bæredygtighedsstrategi.