Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

27. januar 2023 16:54

Politi efterforsker anmeldelse om knivstikkeri – en person såret


Nordjyllands Politi modtog tidligere i dag, kl. 15.03, en anmeldelse om et knivstikkeri, der blev forøvet på Tove Ditlevsens Vej i Aalborg. En person, en mand, er blevet ramt af knivstik, og han behandles i øjeblikket på hospitalet, og han er meldt i stabil tilstand. Oplysninger i sagen skal gå til politiet på 114.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, politikommissær Ole Buus.

 

Anmeldelsen medførte, at politiet øjeblikkeligt sendte adskillige styrker til stedet: uniformerede patruljer, hundepatruljer samt indsatsledelse. 

En person, en mand, blev som følge af knivstikkeriet såret. 

”Han er indbragt til sygehuset, hvor han behandles. Hans tilstand er stabil,” siger Ole Buus. 

 

Efterforskning i gang

Vagtchefen oplyser, at politiet i øjeblikket er i gang med at foretage forskellige undersøgelser og efterforskningsskridt ude på gerningsstedet.

 

Politiets opgave er tilvejebringe oplysninger, der kan belyse hændelsesforløbet før, under og efter. 

”Vi kan i øjeblikket ikke udtale os om mistænkte eller mulige gerningspersoner. Det er det, som vores arbejde skal fastlægge. Men vi har flere spor at gå efter,” siger vagtchefen, der understreger, at politiet kommer til at arbejde i området i længere tid. 

Har man oplysninger i sagen, eller har man set noget, så skal man straks til politiet på telefon 114. 

”Får vi flere oplysninger, der er relevant for borgere, f.eks. om mistænkte, så udsender vi yderligere information herom.”  

 

Tryghedspatruljering

Politiet er også særligt synlige med henblik på at skabe tryghed i området omkring gerningsstedet, og hvis man som borger er utryg, så er man velkommen til at rette henvendelse til politiets patruljer. 

Politiet har i øjeblikket ingen yderligere oplysninger om sagen, der er under efterforskning. 

Pressens kontaktperson er i øjeblikket vagtcentralen, og vi henviser til vagtchefens træffetider.  

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

2. november 2026

Nordjyllands Politi

Naturen flytter ind ved Frederikshavn Politistation

Lidt grønt har også ret. I uge 43 blev en plæne nord for Frederikshavn Politistation plantet til med biodiversitetsfremmende buske og træer som led i politiets bæredygtighedsstrategi.

30. oktober 2026

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi har identificeret mistænkt i voldtægtssager fra Østerådalen

På baggrund af en længerevarende efterforskning har Nordjyllands Politi nu identificeret en 48-årig mand, der er mistænkt for en voldtægt samt for et voldtægtsforsøg begået i Østerådalen i Aalborg den 20. oktober 2023. Manden sidder på nuværende tidspunkt varetægtsfængslet i Spanien for en forbrydelse begået dér.

29. oktober 2026

Nordjyllands Politi

Mand anholdt efter hærværk mod 11 biler i Aalborg

En turist blev natten til søndag anholdt, efter at 11 parkerede personbiler på Rantzausgade i Aalborg var blevet udsat for hærværk. Manden blev anholdt blot 13 minutter efter, at politiet modtog anmeldelsen.