Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

29. januar 2023 15:00

Efterforskning fortsætter – tryghedspatruljering iværksat


Store politistyrker fra Nordjyllands Politi efterforsker i øjeblikket massivt omstændighederne omkring den skudafgivelse, som politiets vagtcentral modtog anmeldelse om tidligere i dag, kl. 12:58. Ud over de massive efterforskningsskridt i selve sagen så har politiet iværksat en såkaldt tryghedsskabende patruljevirksomhed.

Sådan lyder det fra politikommissær Thomas Ottesen, der fra politiets kommandocentrale koordinerer den massive politiindsats, der både efterforskningsmæssigt og operativt i øjeblikket pågår. 

”Af hensynet til vores efterforskningsarbejde kan jeg ikke udtale mig i detaljer om vores konkrete undersøgelser, men formålet er, at vi skal belyse, hvad der sker før, under og efter skudafgivelsen,” fastslår Thomas Ottesen, der understreger, at politiets undersøgelser af de nærmere omstændigheder skal tilvejebringe et anholdelsesgrundlag af mistænkte personer. 

”Det er stort arbejde, der ligger foran os, og det skal foretages særdeles grundigt. Derfor kan vi ikke udtale os om mistænkte personer i øjeblikket, men jeg kan oplyse, at vi allerede nu forfølger en række spor.”  
 
Politiets undersøgelser i det centrale Aalborg på og omkring gerningsstedet pågår fortsat, og det kommer de til at gøre i rum tid endnu. 

 

 

Tryghedspatruljering iværksat 

Som en del af vores samlede indsats, pointerer politikommissæren, har vi også aktiveret vores såkaldt tryghedspatruljering. 

”Det betyder, at vores uniformerede patruljer er særligt synlige i hele Aalborg i almindelighed, og selvfølgelig omkring Vesterbro i særdeleshed,” siger Thomas Otttesen, der tilføjer:

”Skyderi midt på en central gade, hvor byens borgere skal kunne bevæge sig trygt, er helt uacceptabelt; derfor vil jeg også gerne understrege, at hvis man som borger er blevet utryg som følge af dagens alvorlige skudepisode, så er man velkommen til at kontakte os: enten på 114 eller rette henvendelse til vores patruljer på gaden. Vi er her for at hjælpe alle.” 

 

Vidner skal ringe 114 

Nordjyllands Politi efterlyser fortsat vidner i sagen, så hvis man har set eller hørt noget, så skal man ringe til politiet på telefon 114. 

”Ring, hvis du har set eller hørt noget. Når vi efterforsker en sag, så er mange oplysninger relevante for os: De hjælper os med at fastlægge et hændelsesforløb – og dermed også stille de ansvarlige personer til regnskab for deres handlinger.”   

Den person, en mand, der er ramt af skud, behandles fortsat på hospitalet, og politiet har ingen yderligere oplysninger om hans tilstand i øjeblikket. 

Politiet har ingen yderligere oplysninger vedrørende den igangværende efterforskning. 

”Vi melder ud, når vi har mulighed for det,” slutter Thomas Ottesen. 


KSN telefon, 4022 1240 
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

18. september 2026

Nordjyllands Politi

Målrettet motorvejsindsats omkring Aalborg: 73 forseelser registreret

Tæt kørsel, overhaling i nødspor og brug af håndholdt mobil. 73 forseelser fordelt på 57 personer blev registreret, da politiet tirsdag satte ind mod farlig adfærd på motorvejene omkring Aalborg.

17. september 2026

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi holder mindedag fredag den 18. september

For at ære de danske politifolk, der mistede livet under Anden Verdenskrig og i tjeneste siden da, holder Nordjyllands Politi en offentlig mindehøjtidelighed den 18. september.

10. september 2026

Nordjyllands Politi

Aalborg: 11-årig postede trusler mod skoler på TikTok – politiet har klar opfordring til forældre

Nordjyllands Politi modtog onsdag den 9. september en anmeldelse om trusler fremsat på TikTok mod tre skoler i Aalborg. Politiet reagerede prompte, og en 11-årig skoleelev blev kort efter identificeret som brugeren bag det truende indhold. Politiet opfordrer alle forældre til at være opmærksomme på deres børns adfærd online.