Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

29. januar 2023 14:22

Skudafgivelse i Aalborg – massiv efterforskning pågår

Nordjyllands Politi modtog i dag, søndag den 29. januar 2023 kl. 12:58, en anmeldelse om et tilfælde af skyderi. Skyderiet er sket på Vesterbro, der er beliggende i det centrale Aalborg. Der er, efter politiets foreløbige oplysninger, tale om skudafgivelse fra en bil til en anden. En person er såret af skud.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Det oplyser vagtchef, politikommissær Thomas Ottesen. 

Den sårede, en mand, er ramt af formentlig to skud, og han behandles som følge deraf på sygehuset. Hans tilstand er for nuværende ukendt, så hans situation har politiet ingen yderligere kommentarer til for nuværende.   

”Vi er i øjeblikket massivt til stede med adskillige patruljer i hele Aalborg og på Vesterbro i særdeleshed. Vi har i øjeblikket afspærret området omkring gerningsstedet på Vesterbro, og det beder vi om borgernes forståelse for,” siger vagtchefen, Thomas Ottesen.

 

Stor efterforskning foran politiet 

Det skyldes, at politiet lige nu skal efterforske omstændighederne omkring skudafgivelsen massivt. 

Hele hændelsesforløbet før, under og efter afdækkes grundigt, og det kræver undersøgelser på stedet af store politistyrker, ligesom der vil være politiet i området, der foretager forskellige forhøringer og andre typer af undersøgelser, for eksempel indhentelse af overvågningsmateriale eller andre informationer af betydning for sagens opklaring.  

”Derfor kan vi heller ikke kommentere eller oplyse nærmere om mulige gerningspersoner eller om den sårede mand og deres relationer. Det er blandt andet dét, som vores efterforskningsskridt i sagen skal afdække,” understreger vagtchefen. ”Men det er alvorligt med skyderi i det offentlige rum. Og vi efterforsker massivt at for pågribe mistænkte. Også af den grund alene er vi massivt til stede – for at skabe tryghed for byens borgere. Alle skal vide, at vi tager massivt hånd om den her sag: Skyderi på gaden er helt uacceptabelt.” 

Politiet vil være særligt synlige i hele Aalborg i mange timer fremover, mens undersøgelserne pågår. 

 

Oplysninger skal gives på 114

Thomas Ottesen pointerer derfor også, at man meget gerne hører fra borgere, der måtte have set noget eller have andre informationer af betydning for politiets arbejde med sagen.

”Ring til os på telefon 114, hvis du har oplysninger i sagen,” lyder den klare opfordring fra politikommissæren. 

Politiet har ingen yderligere informationer på nuværende tidspunkt, men så snart politiets efterforskningsskridt tilvejebringer flere validerede oplysninger, så vil politiet, efter en konkret vurdering, frigive relevante dele heraf til offentligheden. 


KSN pressetelefon, 4022 1240 


Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

6. juni 2026

Nordjyllands Politi

Nyt tiltag mod narkohandel blev brugt til årets karneval – og det var effektivt

Nordjyllands Politi introducerede til årets karneval i Aalborg et nyt værktøj, der skulle begrænse handlen med stoffer: Man fik nemlig, i samarbejde med National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), lukket ned for en række Snapchat-profiler baseret i og omkring Aalborg. Fælles for dem alle var, at politiets efterretninger viste, at de handlede med forskellige former for stoffer: narko, opioder, ulovlige nikotinprodukter, m.v.

4. juni 2026

Nordjyllands Politi

Knivstikkeri i Frederikshavn: 35-årig kvinde anholdt, sigtet for drab

Nordjyllands Politi har i dag torsdag den 4. juni anholdt en 35-årig kvinde, som er sigtet for drab i forbindelse med knivstikkeriet mandag den 1. juni i Frederikshavn, hvor en 34-årig mand afgik ved døden.

4. juni 2026

Nordjyllands Politi

39 borgere hentet i politiets himmerlandske fogedaktion

Onsdag den 3. juni bankede lokalpolitiet i Himmerland på døren hos 39 borgere, der blev hentet i forbindelse med en fogedaktion. 55 sager blev afsluttet på dagen. En ny aktion planlægges.