Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

23. juni 2020 13:13

Seks personer anholdt i grov voldssag

I en større anholdelsesaktion, koordineret af Nordjyllands Politi, er i alt seks personer i løbet af natten til 23. juni 2020 anholdt af politiet: en i Nordjylland og resten på Sjælland. Alle de anholdte er sigtet for grov vold.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Baggrunden for politiets aktion er et overfald begået d. 23. maj 2020 i Aabybro, hvor fem maskerede mænd trængte ind i forurettedes hjem. Her tildelte de ham blandt andet slag på kroppen med et jernrør samt spark. 

Forurettede blev efterfølgende indlagt med skader som følge af overfaldet, men er udskrevet. 

 

Koordineret efterforskning

Nordjyllands Politi har lige siden overfaldet efterforsket intenst i sagen sammen med politi-kolleger fra Særlig Efterforskningscenter Øst – og det er dét samarbejde, som er grundlaget for, at politiet har kunnet identificere i alt syv mistænkte, som man sætter i forbindelse med det grove overfald. 

”Og det er seks af disse personer, som vi i godt samarbejde med kolleger på Sjælland har anholdt i løbet af natten i en koordineret anholdelsesaktion,” oplyser lederen af politiets efterforskning, politikommissær Lene Madsen, der erklærer sig tilfreds med forløbet af aktionen  

Fem af de seks personer blev anholdt på forskellige adresser i Sjælland, mens den sjette blev anholdt på en adresse i Nordjylland. En person eftersøges stadig, men politiet kender identiteten på pågældende, ligesom man er dialog med vedkommende.  

 

Overfald er isoleret hændelse 

Alle de mistænkte i sagen er tilknyttet rocker- og bandemiljøet.

”Men det er vores opfattelse, at der ligger en personlig uoverensstemmelse til grund for overfaldet, som vi derfor betragter som en isoleret hændelse,” siger politikommissær Lene Madsen, der af hensynet til det videre efterforskningsarbejde ikke kan udtale sig yderligere om sagen – hverken overfaldet i eget hjem eller den efterfølgende efterforskning i sagen. 

”Vi kan dog tilføje, at vi med aktionen i dag har ønsket at sende et klart signal om, at den slags grove overfald i eget hjem er helt uacceptabelt, og det sætter politiet ind mod.” 
 
De anholdte er alle mænd i alderen 22 – 38 år. 

Fremstilling i Hjørring 

De anholdte bliver i dag, 23. juni 2020 kl. 15.00, fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Hjørring, sigtet for kvalificeret vold, dvs. for overtrædelse af straffelovens § 245. 

Af hensynet til at beskytte politiets videre efterforskning i sagen så vil anklagemyndigheden ved grundlovsforhøret anmode om lukkede døre. 

Nordjyllands Politi har ingen yderligere informationer i sagen. 

Pressens kontaktperson er:

Lene Madsen, politikommissær, Nordjyllands Politi, 4045 6093

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

10. september 2026

Nordjyllands Politi

Aalborg: 11-årig postede trusler mod skoler på TikTok – politiet har klar opfordring til forældre

Nordjyllands Politi modtog onsdag den 9. september en anmeldelse om trusler fremsat på TikTok mod tre skoler i Aalborg. Politiet reagerede prompte, og en 11-årig skoleelev blev kort efter identificeret som brugeren bag det truende indhold. Politiet opfordrer alle forældre til at være opmærksomme på deres børns adfærd online.

9. september 2026

Nordjyllands Politi

Hjælp politiet: Genkender du denne mand? ***Efterlysning aflyst***

*** efterlysning aflyst*** Siden den 28. august 2026 har Nordjyllands Politi efterforsket et tilfælde af blufærdighedskrænkelse, som skete om formiddagen, omkring kl 09.40, ved stisystemet ved Nr. Uttrup Kirke i Nørresundby.

4. september 2026

Nordjyllands Politi

Nærpoliti i Hjørring og Jammerbugt efter skolekontroller: For mange elcykler og elløbehjul er ulovlige

Hen over foråret og sommeren har Nærpoliti og Forebyggelse kontrolleret rigtig mange tohjulede køretøjer ved skolerne i Hjørring og Jammerbugt kommuner. Konklusionen er klar: Der er for mange ulovlige køretøjer og for mange førere under 15 år.