Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

19. november 2024 13:54

Brønderslev: Kommune og politi bygger videre på høj tryghed og lave indbrudstal

Endnu højere tryghed og endnu lavere indbrudstal. Især Nabohjælp er i fokus i den nye partnerskabsaftale, som Brønderslev Kommune, Nordjyllands Politi og Bo trygt netop har indgået.

Brønderslev Kommune, Nordjyllands Politi og Bo trygt har i dag den 19. november indgået en ny partnerskabsaftale, ”Bo trygt i Brønderslev”.

 

Formålet med aftalen er at gøre Brønderslev kommune til et endnu tryggere sted. Partnerskabet tager afsæt i Bo trygts principper, som bl.a. handler om, at kommune og politi sammen med civilsamfundet skal sætte tryghed og indbrudsforebyggelse på den lokale dagsorden. 

 

”Brønderslev er en af de kommuner, hvor folk føler sig mest trygge, og samtidig er indbrudstallene lave. Vi har i politiet også allerede et rigtig godt samarbejde med kommunen. Men forebyggelse – som er en af politiets kerneopgaver – bliver man aldrig færdig med. Med dette nye partnerskab vil vi arbejde sammen på en ny måde, og fx invitere på tryghedsvandringer helt lokalt, og vi vil have fokus på at engagere flere beboere som nabohjælpere og nabovenner,” siger politidirektør Anne Marie Roum Svendsen, Nordjyllands Politi.

 

Hun uddyber:

 

”Tryghed er mange ting, og har vi et solidt netværk af nabohjælpere, så kommer vigtige kriminalpræventive råd lettere og hurtigere frem til flere.”

 

Borgmester: "Tryghed er fundamentet for en sikker drevet kommune. Det styrker vi med den aftale, vi har indgået med Nordjyllands Politi"  

Mikael Klitgaard, borgmester i Brønderslev, er også glad for den nye aftale med Nordjyllands Politi. 

 

”Vi har allerede en af de mest trygge kommuner i Danmark. Det udbygger vi med den aftale, vi har indgået med Nordjyllands Politi.  Ved at arbejde tættere sammen med politiet kan vi skabe en mere sikker og tryg hverdag for alle borgere. Godt naboskab er en vigtig del af et stærkt og sammenhængende samfund, og denne aftale er endnu et skridt i den retning, hvor vi styrker den trygge hverdag for alle. Vi får mulighed for at udbygge det allerede gode naboskab, der er i Brønderslev kommune. Det er med til at skabe tryghed," siger Mikael Klitgaard.
 
Politidirektør Anne Marie Roum Svendsen og borgmester Mikael Klitgaard underskrev en ny partnerskabsaftale på borgmesterkontoret i Brønderslev tirsdag den 19. november 2024
Politidirektør Anne Marie Roum Svendsen og borgmester Mikael Klitgaard underskrev en ny partnerskabsaftale på borgmesterkontoret i Brønderslev tirsdag den 19. november 2024


Fakta

Partnerskabsaftalen ”Bo trygt i Brønderslev” er et samarbejde mellem Nordjyllands Politi, Brønderslev Kommune og Bo trygt. Samarbejdet er indgået pr. 19. november 2024 og er indtil videre gældende frem til og med 2026. 

 

TrygFonden og Realdania står bag Bo trygt sammen med Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.

 

https://nabohjaelp.botrygt.dk
https://botrygt.dk 

Pressens kontakt

Philip R. Larsen, politikommissær, leder af Nærpoliti og Forebyggelse, Frederikshavn, Nordjyllands Politi, tlf. 4019 2351
Mikael Klitgaard, borgmester, Brønderslev Kommune, tlf. 9945 4400 / 2444 5403

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

15. maj 2026

Nordjyllands Politi

Midlertidig overvågning skal skabe tryghed under karnevallet

I forbindelse med årets karneval i Aalborg etablerer Nordjyllands Politi midlertidig videoovervågning flere steder i byen som led i den samlede sikkerhedsindsats. Overvågningen opsættes særligt i og omkring Kildeparken, langs Vesterbro samt ved udvalgte indfaldsveje, hvor der forventes mange mennesker.

11. maj 2026

Nordjyllands Politi

18 knallerter røg på rullefeltet i Frederikshavn

Flere afdelinger fra Nordjyllands Politi forenede kræfterne og skred fredag den 8. maj 2026 til handling og udførte en større knallertkontrol ved en skole i Frederikshavn. 18 knallerter måtte en tur på rullefeltet, hvoraf 11 blev indtransporteret til nærmere undersøgelser.

1. maj 2026

Nordjyllands Politi

Færdselsindsats med særlig fokus på ulovlige knallerter

Torsdag den 30. april havde Nordjyllands Politi assistance fra flere andre politikredse, i forbindelse med en større færdselsindsats i Himmerland. Ud over den generelle færdsel var der et særligt fokus på knallerter, som politiet generelt modtager mange henvendelser omkring.