Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

29. august 2024 09:05

Politiet bidrager til sikre rammer for cykelløb i Aalborg

Nordjyllands Politi er til stede under afviklingen af amatør-VM i cykelløb i Aalborg torsdag den 29. august til søndag 1. september 2024. Formål og fokus er at sikre rammerne for en fredelig, festlig og folkelig sportsoplevelse - med så få gener for færdslen som muligt.

Aalborg og omegn lægger i disse dage asfalt til cykelløbet UCI Gran Fondo World Championship. Fra i dag torsdag vil der være en del midlertidige vejlukninger i Aalborg-området i forbindelse med cykelløbet. Det er nødvendigt for sikre, at arrangementet kan afvikles på en ordentlig, trafiksikker og forsvarlig måde.

 

”Vores opgave er sammen med arrangørerne at sikre rammerne for en fredelig, festlig og folkelig sportsoplevelse for både deltagere, publikum, trafikanter og andre i nærhed af begivenheden,” lyder det fra fungerende politikommissær Torben Arendrup, Nordjyllands Politi.

 

Han opfordrer:

 

”Trafikken vil være påvirket af vejafspærringer nogle steder, så vi opfordrer til, at man søger information på nettet, hvis man skal gennem Aalborg i disse dage.”

 

Torben Arendrup oplyser, at motorcykelbetjente også vil følge cykelrytterne på vej. Politiet er naturligvis også klar med assistance, hvis der mod forventning skulle opstå udfordringer eller ske uheld i trafikken undervejs.

Løbsstart i dag er kl. 08:30, og Nordjyllands Politi tilstræber at ophæve vejspærringerne så hurtigt som muligt efter kl. 16.00, hvor dagens løb ventes afsluttet.

 

Der er givet tilladelse til at lukke vejene og etablere vejafspærringer fra både Nordjyllands Politi og Aalborg Kommunes Vejmyndighed i forbindelse med cykelløbet.

 

Her kan du finde information om ruter og afspærringer

 

https://granfondoaalborg.dk  – løbets officielle side med program ruter

 

www.aalborg.dk/granfondo – Aalborg Kommunes side med kort og oversigt over vejspærringer på de enkelte løbsdage

 

https://www.ntrejse.dk – Nordjyllands Trafikselskab annoncerer her ændringer i den kollektive trafik

 

Ved behov for eskorte

Generelt opfordres der til at parkere uden for løbsområdet i perioden, hvor vejene er lukkede, hvis man har behov for at køre væk fra området. Ved et absolut uopsætteligt og akut behov kan man ringe til Aalborg Kommunes akutnummer tlf. 5219 2743 og anmode om at få eskorteret et køretøj ind/ud af området. For nærmere information henvises til Aalborg Kommune.

 

 

Pressens kontakt:

Torben Arendrup, fungerende politikommissær, Nordjyllands Politi, tlf. 5172 7688

 

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

9. april 2026

Nordjyllands Politi

28-årig mand idømt 8 års fængsel i sag om blandt andet opioider

En 28-årig tiltalt mand blev den 8. april 2026 ved Retten i Aalborg i en tilståelsessag idømt fængsel i 8 år for videreoverdragelse og besiddelse med henblik på videreoverdragelse af betydelige mængder euforiserende stoffer, blandt andet i form af opioider.

8. april 2026

Nordjyllands Politi

Opholdsforbud i 14 dage mod erhvervslejemål

Nordjyllands Politi har i dag, den 8. april 2026, udstedt et opholdsforbud mod erhvervslejemålet beliggende i Bispensgade 32, stuen, 9000 Aalborg. Det sker som en direkte udløber af skudepisoden i det centrale Aalborg i går.

8. april 2026

Nordjyllands Politi

Mistænkt i skudsag anholdt

Den mistænkte, der i går blev efterlyst i offentligheden, fordi politiet satte ham i forbindelse med skudepisoden i Aalborg begået 7. april, er blevet anholdt.