Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

27. november 2020 13:22

Kanonslag beslaglagt ved ransagning

I går aftes, torsdag d. 26. november 2020, slog betjente fra Operativ Efterforskning ved Nordjyllands Politi til mod en 19-årig mands adresse i byen Klarup øst for Aalborg. Her fandt politifolkene en større mængde kanonslag.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Ransagningen skete på baggrund af et tip fra en borger, der havde hørt, at den 19-årige lå inde med mange ulovlige kanonslag. 

Og det viste sig at være korrekt. I alt fandt betjentene nemlig 182 kanonslag på adressen – kanonslag, som den unge mand ikke var i lovlig besiddelse af, ligesom de heller ikke var opbevaret korrekt. 

Opfordring: Lad være! 

Der venter nu den 19-årig mand en større bøde for forholdet, oplyser lederen af Operativ Efterforskning ved Nordjyllands Politi, politikommissær Per Jørgensen, der desuden pointerer:   

”Vi vil på det kraftigste opfordre til, at man hverken køber eller opbevarer ulovligt fyrværkeri. At man får en bøde er en ting, men det er også særdeles farligt for en selv og for andre at opbevare det. Så: Lad være! Det handler om vores sikkerhed.”

Politikommissæren understreger, at Nordjyllands Politi i hele december måned vil have et særligt fokus på ulovligt fyrværkeri. 

Hvis du har kendskab til salg eller opbevaring af ulovligt fyrværkeri, så kontakt Nordjyllands Politi på telefon 114. 

 

Pressens kontaktperson: 

* Per Jørgensen, politikommissær, Nordjyllands Politi, 5115 1376

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

2. november 2026

Nordjyllands Politi

Naturen flytter ind ved Frederikshavn Politistation

Lidt grønt har også ret. I uge 43 blev en plæne nord for Frederikshavn Politistation plantet til med biodiversitetsfremmende buske og træer som led i politiets bæredygtighedsstrategi.

30. oktober 2026

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi har identificeret mistænkt i voldtægtssager fra Østerådalen

På baggrund af en længerevarende efterforskning har Nordjyllands Politi nu identificeret en 48-årig mand, der er mistænkt for en voldtægt samt for et voldtægtsforsøg begået i Østerådalen i Aalborg den 20. oktober 2023. Manden sidder på nuværende tidspunkt varetægtsfængslet i Spanien for en forbrydelse begået dér.

29. oktober 2026

Nordjyllands Politi

Mand anholdt efter hærværk mod 11 biler i Aalborg

En turist blev natten til søndag anholdt, efter at 11 parkerede personbiler på Rantzausgade i Aalborg var blevet udsat for hærværk. Manden blev anholdt blot 13 minutter efter, at politiet modtog anmeldelsen.