Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

23. maj 2026 10:19

Nordjyllands Politi melder karnevalsklar i 2026


I dag den 23. maj summer Aalborgs gader igen af liv, farver og feststemning, når årets store karnevalsoptog samler tusindvis af deltagere og tilskuere i byen. Nordjyllands Politi er klar til at understøtte en tryg og sikker oplevelse for alle.

Politilogo på patruljebil

Foto: Niclas Jessen

Aalborgs gader vil dagen igennem være fyldt med glade og udklædte karnevalsdeltagere, når optoget bevæger sig gennem byen. Nordjyllands Politi vil være massivt til stede omkring optogsruten, i Kildeparken og generelt i Aalborg midtby både dag, aften og nat.

 

”Vi ser frem til endnu en festlig dag i Aalborg, hvor vores vigtigste opgave bliver at sikre en synlig og tryghedsskabende politiindsats, så både deltagere, tilskuere og byens øvrige borgere får en god og sikker karnevalsoplevelse,” siger lederen af politiets indsats, vicepolitiinspektør Søren Pejtersen.

 

Karnevalsgæster vil møde Nordjyllands Politi i flere forskellige roller – blandt andet som dialogbetjente i gule veste, patruljer i almindelig politiuniform, civil samt betjente på både motorcykler og cykler. Politiet vil desuden være til stede ved Region Nordjyllands fremskudte skadestue ved Ansgars Kirke på Vesterbro tæt ved Kildeparken.

 

 

Følg politiets anvisninger og pas på hinanden

Vicepolitiinspektør Søren Pejtersen opfordrer alle deltagere til at følge politiets anvisninger og hjælpe med at passe på hinanden gennem dagen:
”Karneval handler om fællesskab, fest og gode oplevelser. Vi forventer en rigtig god stemning i hele byen, men vi vil samtidig opfordre alle til at huske omtanken – især i takt med at festen udvikler sig i løbet af dagen. Husk at drikke vand, holde øje med dine venner og trække dig fra situationer, hvis der opstår konflikter,” siger vicepolitiinspektøren.

Han understreger samtidig, at Nordjyllands Politi er klar til at gribe ind, hvis der mod forventning skulle opstå uroligheder eller episoder, der skaber utryghed.

 

Nordjyllands Politi ønsker alle deltagere og tilskuere et rigtig godt karneval 2026!

 

Pressens kontakt:

Politiets kommandostation (KSN) pressetelefon (+45) 4022 1240 

Pressekontakt under særlige hændelser

Under særlige hændelser, hvor en kommandostation (KSN) oprettes, er pressetelefon (+45) 4022 1240 i drift hos Nordjyllands Politi. Her besvares kun opkald relateret til den aktuelle hændelse eller operation.
 
Hvis denne pressetelefon periodevis ikke besvares under en hændelse, er det pga. hastende opgaver, der vanskeliggør eksklusiv servicering af enkeltmedier.

 

Nordjyllands Politi anbefaler, at nyhedsmediernes journalister følger politiets informationsstrøm på Politi Update

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

26. maj 2026

Nordjyllands Politi

Efterlysning: To fanger undveget fra åbent fængsel

Nordjyllands Politi efterlyser to indsatte, der er undveget fra det åbne fængsel Kragskovhede ved Jerup. De to mandlige indsatte forlod fængslet søndag den 24. maj, og politiet arbejder intensivt på at lokalisere dem. Samtidig beder politiet offentligheden om hjælp.

26. maj 2026

Nordjyllands Politi

36-årig mand anholdt efter formodet brandstiftelse

Efter en kort og intens efterforskning har Nordjyllands Politi anholdt en 36-årig mand, efter en brand i en trappeopgang i Brønderslev. Manden er nu sigtet for kvalificeret brandstiftelse.

23. maj 2026

Nordjyllands Politi

Festen fortsætter til karneval – det samme gør politiet

Aftenen skrider frem, og festlighederne i Kildeparken fortsætter. Der er fortsat mange feststemte mennesker i gaderne. Nogle er på vej hjem, mens andre fortsætter festen. Politiet opfordrer alle til fortsat at passe på hinanden og være ekstra opmærksomme i trafikken. Her følger en aftenstatus på politiets indsats til Aalborg Karneval 2026.