Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

13. august 2019 11:41

Politiet håber på dialog om hjemmerøveri

Nordjyllands Politi vil være til stede i Aabybro onsdag den 14. august kl. 12.00-15.00. Målet er dialog med lokale borgere efter hjemmerøveriet mod et ældre ægtepar på Kattedamsvej natten til mandag.

”Røveri i eget hjem – hvor man skal føle sig tryg – er en yderst alvorlig sag, så vi efterforsker lige nu intensivt i sagen.”

Sådan sagde den ansvarlige for politiets efterforskning, vicepolitiinspektør Anders Uhrskov, i en pressemeddelelse mandag den 12. august. Han understregede, at Nordjyllands Politi har afsat adskillige styrker til at efterforske hjemmerøveriet.  

Vil øge trygheden og håber på oplysninger

Nu håber politiet desuden på at komme i dialog med lokale borgere om den alvorlige sag. To betjente vil nemlig være til stede med den mobile politistation ved Aabybro Centret ved Meny onsdag den 14. august kl. 12.00-15.00.

”Betjentene vil være klar til en dialog med borgere, der måtte føle sig utrygge og gerne vil have en snak ansigt til ansigt med politiet. Samtidig håber vi på, at borgere, der har set eller hørt noget, der kan have relation til hjemmerøveriet, vil komme forbi og dele det med os,” forklarer politikommissær Michael Karstenskov, som står for den mobile indsats på dagen.

 

Bemærk: Åbningstiden på Kaas Politikontor vil onsdag den 14. august være kl. 10.00-12.00 (i stedet for kl. 10.00-15.00), da betjentene jf. ovenstående er at træffe i Aabybro.

 

Pressens kontakt:

Michael Karstenskov, politikommissær, tlf. 5119 1656

 

 


Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

20. oktober 2026

Nordjyllands Politi

Grundlovsforhør i spionagesag ved Retten i Aalborg

Nordjyllands Politi fremstiller i dag den 20. oktober 2026 klokken 16.30 to personer i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Aalborg. Sagen omhandler spionage.

20. oktober 2026

Nordjyllands Politi

Politiet søger ejer til fundne kontanter

Et usædvanligt fund på et børnehus i Dybvad har ført til en efterlysning fra Nordjyllands Politi

15. oktober 2026

Nordjyllands Politi

Indbrud i Nordjylland: Politiet søger oplysninger

Nordjyllands Politi efterforsker en række indbrud og tyverier i politikredsen og beder nu offentligheden om hjælp til at identificere to mænd, der sættes i forbindelse med sagerne. Aalborg er i øjeblikket særligt ramt.