
På fodpatrulje i Skagen i sommeren 2024 Foto: Nordjyllands Politi
Her kan du læse om Nordjyllands Politis lokale arbejde med at forebygge kriminalitet.
Husk også at se vores nationale sider om forebyggelse, hvis der er noget information, du savner. Dér finder du viden og vejledning, som gælder i alle politikredse.
Indbrud
Nordjyllands Politi indgår aktivt i forskellige samarbejder, der har til formål at forebygge og bekæmpe indbrud i privat beboelse.
I Hjørring Kommune har vi sammen med kommunen, Nabohjælp og en række private aktører lavet initiativet Det Gode Naboskab (tidligere "Hjørring Fri for Indbrud"), som arbejder på at nedbringe antallet af indbrud i Hjørring og opland.
Tryghed
I Aalborg Kommune har vi siden 2014 været en aktiv del af ”Tryg Aalborg – en mere tryg kommune”, som består af parter fra Aalborg Kommune, Nordjyllands Politi og psykiatrien i Region Nordjylland.Gennem Tryg Aalborg laver vi forskellige indsatser, der skal øge trygheden i kommunen. Vi arbejder fx med tryghedsvandringer, antiradikalisering, udsatte i byens rum, et trygt natteliv m.m.
Besøg tryg.aalborg.dk for at læse mere.
Radikalisering og ekstremisme
Nordjyllands Politi modtager henvendelser fra borgere, der omhandler radikalisering og ekstremisme. Vi behandler henvendelserne i samarbejde med PET og Forsvarets Efterretningstjeneste.
Kontaktpersonen hos Nordjyllands Politi er:
Politiassistent Allan Krarup
INFO-hus-koordinator
Tlf. 5179 2201
Hverdage kl. 08:00-15:00
njyl-radikalisering@politi.dk
Se også national information om radikalisering og ekstremisme.
SSP-samarbejde
SSP står for skole, socialforvaltning og politi. Det er et samarbejde mellem de nævnte parter, som arbejder i lokale netværk med at forebygge kriminalitet og misbrug hos børn og unge og støtte op om deres trivsel.
SSP-samarbejdet i Nordjyllands Politi koordineres fra vores politistationer i Frederikshavn, Hjørring, Himmerland og Aalborg.
Find adresser, telefonnumre og åbningstider i Nordjyllands Politi her.
Kriminalpræventiv undervisning og forældremøder
Nordjyllands Politi deltager gerne i et vist omfang i undervisning på skolerne og i forældremøder for at sætte fokus på de forhold, som kan føre unge ind i kriminalitet eller misbrug.
Skriv til njyl-dks@politi.dk eller vores lokale SSP-medarbejdere (forebyggelsessektion) – gerne i god tid. Find mailadresserne nederst på siden.
Projekt- og skoleopgaver om politiets arbejde
Politiets arbejde og kriminalitet er populære emner i skoleopgaver og projektarbejde på mange undervisningsinstitutioner. Nordjyllands Politi vil gerne svare på spørgsmål, men husk, at du som elev også selv kan finde masser af brugbar information om politiets arbejde ved at søge på nettet eller ved at se på
Kan du ikke finde den information, du har brug for, er du som skoleelev i Aalborg kommune velkommen til at skrive en mail på njyl-aalborg-forebyggelse@politi.dk og aftale tid til et interview med en politibetjent på politigården i Aalborg.
Er du skoleelev fra en anden kommune, er du velkommen til at kontakte forebyggelsessektionerne på en af de andre stationer og spørge, om de kan hjælpe. Se mailadresser nederst på siden her.
Fandt du ikke det, du søgte?
Hvis du har læst denne side og savner viden om, hvordan vi arbejder med at forebygge specifik kriminalitet i dit nærområde, er du velkommen til at skrive til njyl-dks@politi.dk.