Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

11. september 2023 10:45

Nordsjællands Politi uddrag af døgnrapport 10.-11. september 2023

Hærværk, spirituskørsel, brand og tyverier. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

Tyveri fra varebil, Egedal

Anmeldelse kl. 10.12 af tyveri fra varebil på Kildekær i Smørum sket mellem lørdag den 9.9 kl. 22.00 og søndag den 10.0 kl. 09.00. Der var blevet stjålet diverse værktøj fra varebilen.

 

Tyveri af trailer med vandscootere, Gentofte

Anmeldelse kl. 11.05 af tyveri af trailer med to vandscootere på Tuborg Parkvej i Hellerup sket mellem torsdag den 24.9kl. 16.00 og søndag den 10.0 kl. 10.45. 

 

Solouheld uden kørekort, Helsingør

En 15-årig ung mand fra Dronningmølle kørte i bil ad Hornbækvej i Hornbæk i retning mod sydøst, selvom han ikke havde erhvervet kørekort. Her mistede han herredømmet over bilen, hvorved han kørte over i modsatte spor og videre ind i et vejskilt, ned i grøften og endte i et træ. Sociale myndigheder og forældre orienteret.

 

Ild i buskads, Halsnæs

Anmeldelse kl. 13.04 om ild i buskads på Marguritevej i Ølsted. Politi og Brand til stedet. Her viste det sig, at ilden skyldes, at en 62-årig mand fra Søborg Bøge havde været uforsigtig med en ukrudtsbrænder. 

 

Tricktyveri, Rudersdal

En 80-årig kvinde fra Nærum anmeldte kl. 10.30, at hun havde været udsat for tricktyveri i et supermarked på Nærumvænge Torv i Nærum. hun havde stået i køen, hvor mand foran kvinden havde væltet kurvene. Den 80-årige havde bukket sig ned for at samle kurvene op, og i mellemtiden var hendes taske indeholdende dankort, kørekort og briller, som hun havde over skulderen, blevet stjålet.

 

Hund bed mand, Furesø

Anmeldelse kl. 13.32 om, at en hund havde bidt en 43-årig mand i en hundepark på Perimetervejen i Værløse. Den 43-åriges hund havde leget frit med en 78-årig mands hund i hundeparken. De to hunde var kommet i konflikt, og den 43-årige havde forsøgte at skille dem ad, da den 78-åriges hund bed den 43-åriges venstre hånd. Hunden havde ligeledes bidt hans hund to steder på hundens ben. Den 78-årige blev efterfølgende sigtet for overtrædelse af hundeloven. 

 

Færdselsuheld, Gentofte

En 72-årig mand  fra Errindlev kørte ad L.E. Bruunsvej i Charlottenlund i østgående retning. Samtidigt kørte en 49-årig kvinde fra Gentofte på samme vej i vestgående retning. På vejen holdt et køretøj parkeret på kørebanen i den nordlige side ad vejen. Den 49-årige kørte op ved siden af køretøjet, idet hun vurderede, at hun kunne være der på trods af modkørende. De to bilister holdt meget tæt ved siden ad hinanden, og de standsede begge to. Den 49-årige vurderede, at de begge ikke kunne være på vejen, hvorfor hun begyndte at bakke, så de ikke kørte ind i hinanden. Den 72-årige kørte videre, og ramte kvindens bil på venstre bagside med sit venstre sidespejl. Ingen melding om personskade.

Overholdt ikke sin vigepligt, Gentofte

En 84-årig kvinde fra Charlottenlund kørte bil i nordgående retning ad Fredensvej i Charlottenlund. Samtidig cyklede en 14-årig kvindelig cyklist, også fra Charlottenlund, i østgående retning ad Hyldegårdsvej. Den 84-årige overholdt ikke sin vigepligt, og påkørte den 14-årige. Beredskabspatrulje til stedet. Ingen melding om personskade. 

 

Kørte overfor rødt lys, Hillerød

En 50-årig mand fra Holte kørte i bil ad Hillerødvej i syd-/vestlig retning i Hillerød, hvor han kørte frem for rødt lys og påkørte en 65-årig kvindelig bilist fra Farum, der kørte i østlig retning. Patrulje og ambulance til stedet. Den 65-årige kvinde blev bragt til tjek på nærmeste hospital. Ingen melding om personskade. 

 

Tyveri fra bil, Helsingør

En 54-årig kvinde fra Holte anmeldte kl. 16.21 om tyveri fra personbil på Nordre Strandvej i Hornbæk sket mellem kl. 15.15 og 16.20. Bilens højre siderude var blevet smadret, og kvinden havde fået stjålet en rygsæk med indhold fra bilen.

 

Tyveri fra bil, Gribskov

En 56-årig kvinde fra Roskilde anmeldte kl. 16.25 om tyveri fra personbil på Tinkerup Strandvej i Gilleleje sket mellem kl. 11.00 og 16.20. Bilens bagerste rude i venstre side var blevet knust, og kvinden havde fået stjålet en skuldertaske med indhold fra bilen.

 

Unge skabte uro, Ølstykke

En gruppe maskerede unge skabte søndag aften 19.47 uro og uorden på Ølstykke Station. De steg på toget mod Frederikssund og flere patruljer kørte derfor til Vinge Station, hvor toget blev tilbageholdt, mens sagen blev undersøgt nærmere. To af de unge blev sigtet for at være i besiddelse af en kniv.

 

Rude knust i slikbutik, Hillerød

Søndag aften klokken 20.57 blev det anmeldt, at ruden i Slik Mix Smag og Behag kort forinden var blevet knust af en ukendt gerningsmand.

 

Sigtet for spirituskørsel, Hornbæk

En 34-årig mand uden fast adresse blev klokken 21.16 standset, da han kom kørende ad Havnevej. Her viste en alkometertest, at hans promille var højere end tilladt, og manden blev derfor sigtet for spirituskørsel og taget med til hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres nærmere for at fastlægge mandens nøjagtige promille til brug for den videre behandling af sagen. 

 

Kørte uden kørekort, Kvistgård

Klokken 01.55 natten til mandag blev en 16-årig ung mand fra Helsingør standset, da han kom kørende ad Helsingørmotorvejen og sigtet for kørsel uden kørekort. Den unge mands forældre og de sociale myndigheder bliver underrettet om sagen.

 

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 4.-10. september 2023

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

4. juni 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af dørngrapporten 03. - 04. juni 2025

To tyre på tur, negleklippertyv og græs, der var grønnere på den anden side. Her er et uddrag af døgnrapporten.

3. juni 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 02. - 03. juni 2025

Overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen, båd på motorvejen og en bil fuld af stoffer. Her er et uddrag af døgnrapporten.

2. juni 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 01. - 02. juni 2025

Overholdt ikke sin vigepligt, butikstyveri og forsøgte at flygte fra politiet. Her er et uddrag af døgnrapporten.