Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 11.-12. september 2023
Tyverier, narkobesiddelse og overfald. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi
Værktøj stjålet, Skodsborg
Mellem fredag eftermiddag og mandag morgen klokken 06.15 er der stjålet diverse værktøj, heriblandt boremaskiner, vinkelslibere og fugepistoler. Tyveriet blev begået på en byggeplads i Skodsborgparken, hvor tyven først brød ind i en skurvogn, hvorfra nøglen til containeren blev stjålet.
Sigtet for ulovligt arbejde, Espergærde
Seks mænd i alderen 26-39 år, alle fra et ikke-EU-land, blev mandag formiddag anholdt og sigtet for at arbejde på en byggeplads på Hornbækvej uden den nødvendige arbejdstilladelse.
Kobberkabel stjålet, Kgs. Lyngby
Mellem fredag eftermiddag og mandag eftermiddag klokken 13 er der stjålet to tromler med kobberkabel fra et lager på Nordvej. Tyven har brudt en nøgleboks op og har herefter låst sig ind på lageret.
Dreng slået ned, Humlebæk
En 14-årig dreng blev søndag aften slået ned af tre ukendte mænd. Overfaldet skete lige omkring klokken 21 på Humbæk Strandvej/Hejreskov Allé. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger eller signalementer i sagen.
Blev bedt om at skrue ned, Vedbæk
En patrulje kørte klokken 19.25 ud til Olgasvej, hvor en gruppe unge i flere timer havde spillet særdeles høj musik. De unge mennesker blev bedt om at skrue ned.
Stjal make-up, Kgs. Lyngby
En 16-årig ung kvinde fra Søborg blev mandag klokken 18.13 taget for butikstyveri i Magasin, hvor hun havde stjålet make-up. Den unge kvinde blev sigtet for butikstyveri og hendes forældre og de sociale myndigheder bliver underrettet om sagen.
Tyveri fra autocamper, Helsingør
Fra en autocamper, som stod på en p-plads på Nordre Strandvej, er der mellem klokken 17 og 18 stjålet kameraudstyr. Tyven har knust en rude for at skaffe sig adgang. Tyveriet blev anmeldt klokken 18.24.
Kvalificeret vold, Lyngby-Taarbæk
Anmeldelse kl. 19.00 om, at der var opstået en uoverensstemmelse mellem en 60-årig mand fra Gl. Holte en anden person ved spillemaskinerne i kiosken i Lundtofteparken i Kgs. Lyngby. Den 60-årige og personen havde slået til hinanden, og den 60-årige forlod efterfølgende stedet. Personen kom udenfor efter den 60-årige, der troede at de skulle snakke om det, hvorefter personen pludseligt slog den 60-årige i panden med en flaske og løb fra stedet. Beredskabspatrulje til stedet. En ambulance bragte den 60-årige til tjek på nærmeste hospital.
Tyveri fra bil, Helsingør
Anmeldelse kl. 19.52 om tyveri fra bil sket mellem kl. 17.40 og 18.40 på Tredje Tangvej i Hornbæk. Højre forsiderude var blevet knust, og der var blevet stjålet en taske med diverse indhold.
Tyveri fra bil, Gribskov
Anmeldelse kl. 20.40 om tyveri fra bil sket mellem kl. 18.00 og 20.40 på Tinkerup Strandvej i Gilleleje. Et lille vindue bagerst i førersiden var blevet knust, og kabine og handskerum endevendt. Koster ikke opgjort.
Indbrud i kiosk, Gentofte
Anmeldelse kl. 21.56 om indbrud i kiosken i Experimentarium på Tuborg Havnevej i Hellerup. Koster ikke opgjort.
Kørte bil trods kørselsforbud, Halsnæs
En 22-årig mand fra Hundested blev kl. 23.38 sigtet for at køre bil på Amtsvejen i Hundested, selvom han havde kørselsforbud.
Narkokørsel, Furesø
En 29-årig mand fra Søborg blev kl. 01.20 sigtet for at køre bil Kirke Værløsevej i Værløse uagtet, at han var påvirket af euforiserende stoffer mindre samt besiddelse af en mindre mængde kokain fordelt i salgsposer.
Sigtet for kokain, Furesø
En 55-årig mand fra Frederiksberg blev kl. 01.20 sigtet for at være i besiddelse af en mindre mængde kokain på Kirke Værløsevej i Værløse.
Tyveri fra varebil, Egedal
Anmeldelse kl. 06.13 om tyveri fra varebil sket kl. 06.13 på Smørum Bygade i Smørum. To bagdøre var blevet brudt op. Koster ikke opgjort.