Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

15. august 2024 13:37

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 14.-15. august 2024

Forsøg på røveri, hærværk og vildfarne trafikanter med en fjer på. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

Hærværk mod rådhus, Frederikssund

Mellem tirsdag eftermiddag og onsdag morgen klokken 06.00 er der kastet en sten gennem en rude til Borgerservice på Frederikssund Rådhus. Hærværket blev anmeldt lidt efter klokken 07.

 

Til tjek efter sammenstød, Helsinge

En 49-årig mand fra Helsinge måtte onsdag morgen til tjek på hospitalet efter han var blevet påkørt af en anden jævnaldrende mandlig bilist, også fra Helsinge. Sammenstødet skete klokken 08.15 i krydset Kildevej/Frederiksborgvej.

 

Hærværk mod bil, Frederiksværk

Mellem tirsdag aften og onsdag morgen har en bil, som stod på Classensgade været udsat for hærværk, idet der er lavet graffiti på motorhjelmen. Forholdet blev anmeldt klokken 08.47.

 

Trafikanter med en fjer på. Kgs. Lyngby

En patrulje kørte onsdag formiddag lidt efter klokken 09 til Vinagervej, hvor et svanepar og deres unger havde brug for lidt hjælp til at komme væk fra vejen og til den nærmeste sø. Det lykkedes kort tid efter at få dirigeret de bevingede trafikanter i den rigtige retning.

 

Sigtet for butikstyveri, Humlebæk

En 48-årig kvinde og en 53-årig mand, begge fra Espergærde, blev klokken 12.55 taget for butikstyveri i Superbrugsen i Humlebæk Center, hvor de havde stjålet diverse dagligvarer. De belv begge sigtet for forholdet.

 

Snusede sig frem til hash, Frederikssund

Narkohundene Fister og Vaks snusede sig onsdag omkring klokken 13 frem til en større mængde hash, som var skjult i området ved Skelvej, Gefionsvej, Baneparken og banestien. Fundet blev gjort i forbindelse med en indsats målrettet narkosalg på gadeplan.

 

Sigtet for forsøg på røveri, Værløse

En 23-årig mand fra Farum blev onsdag eftermiddag sigtet for overtrædelse af knivloven samt forsøg på røveri. Manden var klokken 14.45 gået ind i Kviclky, hvor han havde bedt om et karton cigaretter. Da medarbejderne havde fundet cigaretterne frem, viste den sigtede en kniv og forlagte at få cigaretterne udleveret. Da medarbejderen højlydt sagde fra overfor dette, valgte den 23-årige mand at stikke af fra stedet uden cigaretterne.

 

Sigtet for narkokørsel, Jægerspris

En 32-årig mand fra Jægerspris blev klokken 17.45 standset, da han kom kørende ad Møllevej. Her blev han siget for narkokørsel, kørsel uden førerret samt for besiddelse af amfetamin. Den 32-årige blev taget med på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres nærmere for at fastlægge hans nøjagtige påvirkningsgrad til brug for den videre behandling af sagen.

 

Havde hash på sig, Helsingør

Onsdag aften omkring klokken 18 blev en 23-årig mand sigtet for at være i besiddelse af en mindre mængde hash. Manden blev truffet på Krbg Ladegårds Vej.

 

Deodorant over bål, Gilleleje

Klokken 21.07 modtog politiet en anmeldelse om, at en person var i gang med at antænde bål i en have på Rådyrvej, og at der i den forbindelse havde lydt et højt brag. Klokken 21.17 fik vagtcentralen telefonisk kontakt til adressens 50-årige ejer, der oplyste, at han var i færd med at lave snobrød sammen med sin søn. I den forbindelse syntes han, at det havde været sjovt at smide deodorant på bålet. Manden vurderedes at være beruset. Politiet bad ham om at lade være med det.

 

Forsøg på indbrud, Egedal

Klokken 01.02 gik en gerningsmand via en ulåst havedør ind i et anneks på en adresse på Stationsvej. Adressens årvågne hund gøede så højt, at den skræmte gerningsmanden væk. Han flygtede ud af havedøren med husets ejer i hælene. Mens gerningsmanden spænede afsted, råbte han ’undskyld, jeg havde bare brug for pengene’. Han løb ud i sin bil og kørte fra stedet uden at få nogen tyvekoster med sig.

 

Musik til ulempe, Tisvildeleje

Klokken 03.02 natten til torsdag kom en anmeldelse om høj musik fra en adresse på Nordre Strandvej. Der blev taget kontakt til de festende, som blev bedt om at skrue ned for lydniveauet.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

6. maj 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 5.-6. maj 2025

Butikstyveri og færdselsuheld. Her er et uddrag af døgnrapporten.

5. maj 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 4.-5. maj 2025

Hest ramt af bil og uheld med ukrudtsbrænder. Her er et uddrag af døgnrapporten.

2. maj 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 1. - 2. maj

Brand i gryde, tyveri fra gravsted og musik til ulempe. Her er et uddrag af døgnrapporten.

Vi beklager. Dette indhold kan ikke vises.