Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

7. november 2024 10:41

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 6.-7. november

Bedrageri og narkokørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten.

Bedrageri, Helsinge

En 80-årige kvinde anmeldte onsdag klokken 11.05, at hun var blevet ringet op af en ”Jan” fra Nordea, der havde fået hende til at udlevere hendes hævekort og kode til en ”Hans”, der mødte op på hendes bopæl.

Signalement: Personen, som var på stedet, beskrives som dansk af udseende, klædt i

cowboybukser og lilla skjorte og kørte fra stedet i en lille, blå bil.

 

Bedrageri, Hillerød

Klokken 15.44 anmeldte datteren til en 84-årig kvinde, at hendes mor var blevet ringet op af et ukendt nummer, hvor en mandlig stemme udgav sig for at være fra banken. En halv time inde i opkaldet dukkede en mand op på kvindens adresse, som i døren fik udleveret kreditkort og kode. Der er efterfølgende hævet et stort beløb på kvindens konto.

 

Bedrageri, Gentofte

Politiet modtog klokken 16.24 en anmeldelse fra datteren til en 85-årig kvinde, der oplyste, at hendes mor var blevet telefonisk kontaktet af en mand, der udgav sig for at være fra banken. Manden i telefonen fik en person til adressen for at hente smykker og et stort kontantbeløb. Manden beskrives som: 30-35 år, 180 centimeter høj, muskuløs, brun i huden, sort hår, talte dansk, grå striktrøje, mørkeblå cowboybukser og brune sko.

 

Bedrageri, Hillerød

En 88-årig kvinde fra Frederikshave blev onsdag mellem klokken 14.29-14.53 udsat for bedrageri. Hun fortalte, at hun var blevet kontaktet af en mand, der udgav sig for at være fra banken. Han ville hjælpe med at sikre forurettedes konto, da hun var blevet hacket, og derfor skulle han have hendes dankort og koden for at sikre hendes konto. En mand ankom og afhentede dankort samt pinkode. Efterfølgende blev der hævet et større beløb. Kvinden beskriver manden som cirka 40-45 år gammel, kraftig af bygning med brunt hår.

 

Bedrageri, Gribskov

Mellem klokken 13 og 14 blev en 86-årig kvinde på Frederiksborgvej udsat for bedrageri. Hun var blevet ringet op af en mand, der sagde, at han ringede fra banken. Efterfølgende var der kommet en mand til kvindens adresse og afhentet hendes dankort og pinkode, hvorefter der var blevet hævet to større beløb. Hun beskriver manden, som cirka 60 år gammel, cirka 165-170 høj.

 

Bedrageri, Gentofte

En 79-årig kvinde fra Strandparksvej var særdeles opmærksom, da hun onsdag klokken 17.30 blev ringet op af en mand, som udgav sig for at være fra Nordeas IT-sikkerhedsafdeling. Først havde hun givet sine kortoplysninger til manden, men da han herefter sagde, at han ville sende nogle ud til hende for at hente hendes kort, blev hun mistænksom og udtrykte det over for manden. Han afsluttede derefter opkaldet.

 

Bedrageri mod ældre

Svindlernes metoder ændrer sig løbende, men for tiden får Nordsjællands Politi mange anmeldelser, hvor ældre bliver bedraget af nogen, der udgiver sig for at være fra banken eller fra politiet:

 

  • Nordsjællands Politi opfordrer til, at man aldrig udleverer oplysninger om sin bankkonto, betalingskort eller pinkode over telefon eller til folk, der pludselig tropper op på ens bopæl.
  • Politiet eller banken kunne aldrig finde på at møde op på nogens adresse og bede om at få den slags oplysninger udleveret eller kræve at få andre værdigestande som smykker el. udleveret.
  • Bliver man kontaktet af nogen, som udgiver sig for at være fra banken, bør man bede om vedkommendes navn og ringe tilbage til bankens officielle telefonnummer for at sikre sig, at der ikke er tale om forsøg på svindel. Man er også meget velkommen til bare at smide røret på.

 

Narkokørsel mv., Farum

En 25-årig mandlig motorcyklist fra Værløse kørte på Frederiksborgvej klokken 01.49, da han mistede herredømmet over motorcyklen og væltede. Beredskabspatruljen ankom til stedet, som konstaterede, at manden var påvirket af alkohol og euforiserende stoffer. Manden blev sigtet for forholdet og bragt til nærmeste hospital for blodprøveudtagning. Ingen melding om personskade.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

12. december 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 11.-12. december 2024

Flere færdselsuheld, kørsel uden førerret og brand i shelter. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

11. december 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 10.-11. december 2024

Tyverier, narkofund og kørsel uden førerret. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

10. december 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 9. - 10. december 2024

Tyveri fra person- og varebiler, bedragerier og brand. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.