Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

6. december 2024 10:02

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 05.- 06. december 2024

Spirituskørsel, narkofangst og brand. Her er et uddrag af døgnrapporten.

Hittestof, Furesø

Torsdag formiddag havde to politihunde snuden i sporet, da de var på patrulje i forbindelse med en målrettet indsats mod narkosalg på gadeplan. Narkohundene Vaks & Fister gennemsøgte volden, der er beliggende øst for Farum Midtpunkt og Motorvejen ved Brostien. Her markerede Vaks ved roden af en busk, hvor der var gemt en større mængde hash.

 

Lovgivning om euforiserende stoffer, Furesø

I forbindelse med en målrettet indsats mod opbevaring og salg af narkotika torsdag formiddag markerede narkohundene Fister og Vaks på hoveddøren til et hus på Paltholmpark. Da politipatruljen henvendte sig lugtede der kraftig af hash, og da hundene efterfølgende undersøgte huset, fandt de en pæn mængde hash.

 

Salg af narkotika, Fredensborg

En 17-årig mand fra Nivå blev i går klokken 12.35 anholdt og sigtet for salg af narkotika i Islandshøjparken. En patrulje bemærkede manden, der opførte sig mistænkeligt og virkede nervøs. Og da han blev visiteret, fandt politiet en større mængde kokain og en ulovlig kniv.

 

Kørte i bil påvirket og uden kørekort, Allerød

Klokken 01.12 stoppede politiet en bil på Kongevejen i Allerød. Da man testede den 32-årig fører af bilen for spiritus og narko, viste testen, at manden var påvirket. Samtidig havde han kørt bil, selv om han havde fået frataget sit kørekort.

 

Brand, Furesø

Klokken 01.53 fik politiet en anmeldelse om en brand i en fabrik på Lejrvej. Der blev sendt flere slukningskøretøjer til stedet. Klokken 05.02 var branden under kontrol.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

17. februar 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 16.-17. februar 2025

Isglatte veje, overnatning i detentionen og indbrud på restaurant. Her er et uddrag af døgrnapprten.

14. februar 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 13.-14. februar 2025

Tyveri på hotel, butikstyveri og narkokørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten.

13. februar 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 12.-13. februar 2025

Butikstyverier og glemsom lastbilchauffør. Her er et uddrag af døgnrapporten.