Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 09.-10. oktober 2024
Tyveri, stoffer og kørsel uden førerret. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi
Tyveri fra personbil, Gentofte
En Mini Cooper-ejer på Ole Bruun Vej fik en kedelig start på dagen, da han onsdag morgen måtte konstatere, at hans bil var brækket op med et ukendt redskab, og instrumentpanel med entertainment-svstem var stjålet.
Samme syn mødte en anden Mini Cooper-ejer på Prinsesse Alexandrines Allé onsdag morgen. Også her var bilen brudt op, og solbriller, navigationssvstem samt instrumentbræt var blevet stjålet.
Og på Vintervej måtte en borger konstatere, at der havde været indbrud i hendes Mini Cooper og instrumentbræt samt navigationssystem, gearstang og solbriller var stjålet.
Fund af stoffer, Hillerød
I forbindelse med målrettet indsats mod narkosalg på gadeplan, blev der onsdag klokken 11.45 foretaget søgning med narkohundene Vaks og Fister, i kældrene i Østervang. I et ulåst kælderrum markerede narkohunden Vaks på en stor brun kuffert, hvor der lå en større mængde hash i plader og salgsposer.
Euforiserende stoffer, Kgs. Lyngby
Klokken 20.06 sigtede politiet en 30-årig kvinde fra København, der kørte bil på Helsingørmotorvejen, uagtet at hun var påvirket af kokain. Kvinden blev anholdt og taget med til hospitalet til blodprøveudtagning. Kvindens medpassager, en 27-årig mand fra Nørrebro, var i øvrigt i besiddelse af både skunk og flere poser med kokain. Han blev sigtet for over af lov om euforiserende stoffer.
Konfiskation af bil, Kgs. Lyngby
I forbindelse med et kontrol på Helsingørmotorvejen ved afkørslen til Klampenborg standsede politiet onsdag klokken 20.26 en personbil, hvor den 39-årige kvindelige fører fra Virum havde fået frakendt førerretten. Køretøjet blev derfor beslaglagt, og Falck blev tilmeldt.
Hash i lommerne, Birkerød
Under en visitation på Hovedgaden klokken 01.03 fandt politiet en moderat mængde hash i lommerne på en 23-årig mand fra Birkerød. Manden blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.