Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

11. november 2026 12:39

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 10.-11. november 2026

Kontaktbedragerier, spiritusbilister og lommetyverier. Hermed døgnrapporten fra Nordsjællands Politi 10.-11. november 2026.

Forsøg på bedrageri, Hillerød

En 82-årig kvinde blev tirsdag formiddag udsat for et forsøg på bedrageri, da hun var blevet ringet op af et ukendt nummer. Kvinden i røret havde oplyst, at hun ringede fra Roskilde Politi og ville høre, om den 82-årige kendte en mand fra Roskilde, hvis navn den 82-årige ikke kunne huske. Manden var anklaget for bedrageri på 26.000 kroner. Den ældre kvinde blev skeptisk overfor kvinden i røret og bad hende om at sende det på e-Boks. Herefter blev samtalen afbrudt.

 

Kontaktbedrageri, Rungsted Kyst

Tirsdag omkring klokken 12 var en 77-årig kvinde blevet kontaktet af en mand, der oplyste, at han ringede fra Lån & Spar Bank, og at kvindens hævekort var blevet misbrugt. Der ville derfor komme en medarbejder fra banken og afhente det gamle kort og aflevere et nyt. Kvinden oplyste sin pinkode telefonisk, men gerningspersonen havde ikke hentet det fysiske kort.

 

Lommetyveri, Skævinge

En 89-årig kontaktede tirsdag politiet, fordi han mandag eftermiddag havde fået stjålet sin sorte pung fra sin højre jakkelomme foran Netto. Pungen indeholdt diverse medlemskort, sundhedskort og 3.200 kroner i kontanter. Gerningspersonen havde spurgt den 89-årige, om han skulle hjælpe med at pakke varerne ned i tasken på hans El-scooter. Den 89-årige oplyste, at en anden mand var kommet hjem til hans adresse senere på dagen, hvor den ældre mand havde spurgt ham, hvad han ville, og manden forsvandt herefter. Den ene gerningsperson beskrives som dansk af udseende, 20-25 år, 175-180 cm, almindeligkort hår og dansktalende. Den anden gerningsperson beskrives som 40-45 år, kraftig kropsbygning, talte et fremmedsprog og iklædt termotøj.

 

Spirituskørsel, Vedbæk

En 69-årig kvinde blev tirsdag klokken 16.30 anholdt og sigtet for spirituskørsel. Kort forinden havde en 46-årig kvinde oplyst til politiet, at hun kørte bag ved et køretøj, som slingrede meget. Under opkaldet fik en anden bilist bragt den slingrende bil til standsning. Den 69-årige kvinde forsøgte herefter at køre fra stedet, hvorved hun påkørte anmelders bil. Umiddelbart var det kun nummerpladen på bilen, som blev bøjet ved påkørslen, som skete ved lav hastighed. Kvinden pustede 1,72 i politiets alkometertest og blev derfor anholdt og medtaget med henblik på blodprøve.

 

Kontaktbedrageri, Nivå

En 96-årig kvinde fra Nivå blev tirsdag midt på dagen bedraget for omkring 8000 kroner i kontanter, 2000 kroner fra hævekort og for omkring 100.000 kroner i smykker, da to mænd, der udgav sig for at være fra Jyske Bank, først havde ringet til kvinden og herefter været på adressen i flere timer. Kvindens datter anmeldte forholdet klokken 17.30.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

10. november 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: Uddrag af døgnrapporten 9.-10. nov. 2026

Varevogn i grøft, kørsel med euforiserende stoffer, lommetyverier, forsøg på bedrageri og ældre kvinde påkørt et elløbehjul. Her er et uddrag af døgnrapporten.

9. november 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: Uddrag af døgnrapporten 8.-9. nov. 2026

Kørsel med euforiserende stoffer, brande og affyrede kanonslag. Her er et uddrag af døgnrapporten.

6. november 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: Uddrag af døgnrapporten 5.-6. nov. 2026

Tyveri af elkabler, bedrageri og forsøg på bedrageri og cyklist stjal pantflasker. Her er et uddrag af døgnrapporten.