Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

11. juni 2024 10:47

Nordsjællands Politi uddrag af døgnrapporten 1011 juni 2024

Tyveri, færdselsuheld og narko. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Indbrud i container, Hillerød

Anmeldelse kl. 07.17 om indbrud i en container på Lyngevej sket mellem lørdag den 8. juni kl. 13.00 og mandag den 10. juni kl. 06.00. Containerlåsen var brudt op, og der var stjålet skruemaskiner, boremaskiner batterier etc. for et større beløb. Koster ikke endeligt opgjort.

 

Kørte bil uden førerret, Kokkedal

En 34-årig mandlig bilist fra Sverige blev kl. 07.25 sigtet for at køre bil fra Helsingør til Kokkedal Industripark, selvom han ikke havde førerret. Manden blev endvidere sigtet for besiddelse af en mindre mængde kokain.

 

Indbrud i to containere, Hillerød

Anmeldelse kl. 07.54 om indbrud i to containere på Åmosevej sket mellem torsdag den 6. juni kl. 15.00 og mandag den 10. juni kl. 07.00. Containerne var brudt op med vinkelsliber, og der var stjålet diverse værktøj. Koster ikke endeligt opgjort.

 

Færdselsuheld, Nærum

En 18-årig mandlig bilist fra Birkerød og en 41-årig mandlig bilist fra Espergærde kørte begge kl. 08.14 sydgående ad Helsingørmotorvejen. Kort før afkørslen til Gl. Holte påkørte den 18-årige bilist i forbindelse med en opbremsning den 41-årige bilist bagfra. Beredskabspatrulje til stedet. Ingen melding om tilskadekomne. Begge biler i nødsporet, hvor den ene bil blev borttransporteret af Vejhjælp.

 

Tyveri fra bil, Vejby

Anmeldelse kl. 13.15 om tyveri fra bil på Rågeleje Strandvej sket mandag mellem kl 11.00 og 13.15. Den lille trekantsrude i bilens venstre side var blevet knust, og der var stjålet telefon, vindjakke og pung.

 

Knallert påkørt cyklist, Kgs. Lyngby

En 13-årig dreng fra Kgs. Lyngby cyklede kl. 15.11 i østlig retning på I.C. Modewegsvej, hvor han med fronten af sin cykel ramte en 20-årig knallertfører fra Vanløse som kørte frem for ubetinget vigepligt. Beredskabspatrulje og Ambulance til stedet. Cyklisten fik mindre personskade og blev bragt til nærmeste hospital. Den 20-årige knallertfører blev efterfølgende sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt og for ikke at have udvist agtpågivenhed under kørslen.

 

Strømpetyv på listefødder, Værløse

En 28-årig mand fra Polen blev kl. 16.49 sigtet for at stjæle strømper og chokolade i Kvickly i Bymidten.

 

Sigtet for hash, Farum

En 38-årig mand fra Farum blev kl. 17.40 sigtet for besiddelse af en mindre mængde hash på Birkhøjterrasserne.

 

Lovgivning om euforiserende stoffer, Hillerød

Klokken 00.50 blev en 44-årig mand fundet sovende ved et reklameskilt i en skovkant på Skovledet. Han havde en brandslukker ved sig, og da han blev visiteret for at kunne fastslå hans identitet fandt politiet ham i besiddelse af en pæn mængde MDMA til eget brug.

 

 

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

26. juli 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi uddrag af døgnrapporten 2626 juli 2024

Vanvidsbilist, færdselsuheld og narkokørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

25. juli 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. - 25. juli 2024

Butikstyveri, narkokørsel og tyveri. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

24. juli 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 23. - 24. juli 2024

Butikstyveri, tyveri og vanvidskørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.