Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

12. marts 2026 10:46

Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 11.-12. marts 2026

Tyveri fra personbil og kontaktbedrageri. Her er et uddrag af døgnrapporten.

Tyveri fra personbil, Farum

Politiet modtog onsdag klokken 12.36 en anmeldelse fra en 70-årig kvinde, der havde været udsat for tyveri, mens hun havde siddet i sin bil. En person var kommet hen til bilen, åbnet døren og stjålet kvindens sorte indkøbstaske, der indeholdt briller, pung med 3.500 kr. og en guldring til 7.000 kr. Kvinden beskrev tyven som en spinkel mand på 170–180 cm. høj, iført sort hættetrøje og cowboybukser.

 

Flere forsøg på kontaktbedrageri, Hørsholm, Græsted, Dyssegård og Hillerød

En 22-årig mand henvendte sig klokken 14.11 til politiet for at anmelde et forsøg på bedrageri. Den 22-årige kom kort forinden kørende på Helsingørmotorvejen ved Hørsholm, hvor han så en mand i nødsporet, der stod og viftede med armene. Den 22-årige kørte ind på nødsporet, hvor han blev mødt af en engelsktalende mand. Manden ønskede at bytte en guldring for benzin og ville også give den 22-årige et kort med et billede af en tysk bil, han ville sælge. Den 22-årige afslog begge dele. Gerningsmanden beskrives som mellemøstlig udseende, 30–40 år, kraftig af bygning, 180 cm., iklædt mørk vest og lang hvid skjorte og talte engelsk.

 

Klokken 15.05 modtog politiet endnu en anmeldelse om bedrageri. Her blev en 92-årig kvinde kontaktet telefonisk af en kvinde, der udgav sig for at være fra politiet. Kvinden mødte kort tid efter op på den 92-åriges adresse, hvor hun fik adgang til computer og kreditkort. Den ældre kvinde oplyste, at hun blev stresset i situationen, og at hun derfor var endt med at give kvinden kortet. Kreditkortet blev spærret, og der var ikke trukket penge fra kortet.

 

Sidst på eftermiddagen klokken 17.41 var den gal igen. En datter af to ældre forældre oplyste, at forældrene var blevet udsat for kontaktbedrageri, hvor to personer ville have dem til at skrive under på et ukendt dokument. Forældrene, der begge var syge, var usikre på, hvad de havde skrevet under på. Der blev ikke stjålet noget, men datteren var bekymret.

 

Klokken 20.05 kontaktede en nabo til en 95-årig kvinde fra Hillerød politiet, fordi den 95-årige havde været udsat for bedrageri i sit hjem i går mellem klokken 12-13. En kvinde havde banket på den 95-åriges dør og sagt, at hun var fra banken eller politiet. Hun ville se numrene på den 95-åriges pengesedler, fordi man havde mistanke om, at pengene var involveret i svindelnumre. Kvinden tog pengesedlerne, i alt 5000 kroner, med sig.  Det lykkedes hende også at få den ældre kvindes betalingskort med, og efterfølgende blev der hævet et stort beløb og forsøgt overført et stort beløb. Overførslen blev dog forhindret af den 95-åriges bank.

 

VÆR OPMÆRKSOM

  • Det er svindel, hvis en person ringer på telefonen eller på døren og siger, at han eller hun er fra en bank fra politiet eller en anden offentlig myndighed, og siger, at der er noget galt med din konto, og de vil komme og hente dine kort, kontanter eller smykker.
  • Eller beder dig om at overføre penge til en anden konto.
  • Eller beder dig om dine MitID-oplysninger eller PIN kode.

     

  • Banker og offentlige myndigheder vil ALDRIG møde op på din bopæl og bede om at få dine penge, smykker eller bank- og kredit kort samt koderne til dem.

     

  • Banker og offentlige myndigheder vil ALDRIG bede om dine bank koder eller MitID-oplysninger over telefon, mail, eller sms.

     

  • Læg røret på, eller smæk døren i, hvis du har mistanke om svindel – og du behøver ikke være høflig.

     

  • Udleverer aldrig dine MitID oplysninger til andre.

     

  • Udlever aldrig dine koder til dine bank- og kreditkort til andre.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

11. marts 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 10.-11. marts 2026

Tricktyveri, vildttælling og færdselsuheld. Her er et uddrag af døgnrapporten.

10. marts 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 9.-10. marts 2026

Genstande på vejbanen, færdselsuheld, tyveri fra firmabil og euforiserende stoffer. Her er et uddrag af døgnrapporten.

9. marts 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 8.-9. marts 2026

Forsøg på tricktyveri og færdselsuheld. Her er et uddrag af døgnrapporten.