Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

13. april 2026 11:54

Nordsjællands politi: Uddrag af døgnrapporten 12.-13. april 2026

Skoløs indbrudstyv, indbrudstyve på flugt, kælvende ko og mindre brande. Her er et uddrag af døgnrapporten.

Indbrudstyv fanget uden sko og med skruetrækker i underbukserne

I weekenden blev en patrulje sendt mod en villa i Holte, da et vagtselskab anmeldte, at der gik to personer rundt i en villa med overvågning. Det lykkedes for patruljen at stoppe og anholde den ene af de to personer, som i øvrigt manglede begge sko. I hans jakkelommer fandtes flere ure og smykker, som stammede fra indbruddet. Gerningsstedsundersøgelsen viste, at gerningsmændene havde tvunget sig adgang til huset gennem en terrassedør med det, der lignede en skruetrækker. Ved ankomst til stationen blev den anholdte visiteret, og her viste det sig, at han var i besiddelse af en større skruetrækker i hans underbukser. Manden, en 31-årig chilener, tilstod i retten og blev idømt en straksdom på 30-dages fængsel og indrejseforbud i seks år.

 

Formodede indbrudstyve på flugt fanget med hjælp fra drone

Nordsjællands Politi kunne i weekenden anholde to formodede indbrudstyve med hjælp fra en drone. Anmeldelsen om mistænkelig adfærd omkring et hus i Virum kom i løbet af natten til lørdag, og politiet kvitterede ved at sende både hundepatrulje og en reaktionspatrulje til stedet. Politiet gjorde brug af en drone for at opspore de to mistænkelige personer, og droneføreren fandt dem hurtigt i løb, hvorefter det i en koordineret indsats lykkedes for politiet at fange begge mulige gerningsmænd. Ved visitation blev de begge fundet i besiddelse af værktøj, som politiet formoder skulle bruges til indbrud. En af de to havde endvidere en peberspray på sig. Mændene er henholdsvis 41 og 43 år gamle og af litauisk afstamning. Ved grundlovsforhøret sigtet for forsøg på indbrudstyveri af særlig grov karakter. De blev begge varetægtsfængslet frem til 24. april.

 

Kælvende ko, Birkerød

En 72-årig kvinde anmeldte søndag eftermiddag, at en ko var ved at kælve på en måde, der i hendes øjne så forkert ud. Kvinden kunne ikke finde nogen ansvarlig at kontakte og mente, at politiet burde gribe ind, da køerne gik i en indhegning, og ifølge kvinden hørte marken ikke til en gård. Det lykkedes politiet at få kontakt til en ansvarlig, der ville se til køerne, men som dog ikke mente, at det var nødvendigt at kontakte politiet, når en ko skulle kælve.

 

Brand i skovbund, Jægerspris

Politiet modtog søndag aften klokken 19.49 en anmeldelse om, at en 61-årig mand havde kastet aske fra sin brændeovn i skovbunden på sin egen sommerhusgrund, hvorefter han forlod grunden. Asken resulterede i, at der opstod ild i skovbunden. Brandvæsenet blev tilkaldt til stedet og fik ilden under kontrol.

 

Brand i parkeret køretøj, Hundested

Søndag aften lige før klokken 23 modtog politiet en anmeldelse om, at der var opstået brand i en personbil, som stod parkeret på en vendeplads uden fører. Anmelderen, en 57-årig mand, blev opmærksom på branden, da han hørte et ’puf’, da bagrunden på bilen sprang. Bilen ville snart være overantændt. Brandvæsenet blev tilkendt til stedet og fik slukket branden. Ejeren af bilen efterlyste efterfølgende, at han havde fragtet nogle batterier i bilen, som havde ligget i baggagerummet sammen med noget brandbart materiale i form af tøj og brænde. Dette kunne være forklaringen på, at branden var opstået.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

10. april 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 9.-10. april 2026

Unge på skinnerne og anholdt hashandler. Her er et uddrag af døgnrapporten.

9. april 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 8.-9. april 2026

Påkørt cyklist, harmonikasammenstød, byggepladstyveri, afbrænding af hår og utæt brandhane. Her er et uddrag af døgnrapporten.

8. april 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 7.-8. april 2026

Mindre brand, påkørt fodgænger, markafbrænding og lommetyverier. Her er et uddrag af døgnrapporten.