Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

15. maj 2025 13:25

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 14. - 15. maj 2025

Påkørte lysmast, geder på strandtur og vanvidskørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten.

Butikstyveri, Værløse

En 29-årig mand fra København forsøgte klokken 09.05 at forlade Rema1000 på Jonstrupvangvej i Værløse med to pakker kød til en samlet værdi af 700 kroner uden at betale.

 

Besiddelse af hash, Ølstykke

En 29-årig mand fra Jægerspris blev klokken 15.29 sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, da han blev truffet i en parkeret bil på Dronning Dagmars Vej i Ølstykke. Ved en nærmere undersøgelse fandt politiet cirka 45 gram hash gemt i mandens toilettaske.

 

Færdselsuheld, Stenløse

En 50-årig kvinde fra Hellerup kom klokken 18.17 kørende ad Frederikssundsvej i Stenløse, hvor hun i et lyskryds foretog en hård opbremsning. En 70-årig mand fra Ølstykke, der kørte bag hende på motorcykel, nåede ikke at reagere i tide og påkørte den forankørende bil.

 

Påkørte lysmast, Gentofte

Klokken 18.17 modtog politiet en anmeldelse om, at en 63-årig mand fra København i forbindelse med et venstresving i et lyskryds i Gentofte havde fejlvurderet afstanden og påkørt en lysmast. Den 63-årige fører kontaktede selv vejhjælp, og ingen personer kom til skade ved episoden.

 

Geder på strandtur, Frederiksværk

Klokken 19.06 modtog politiet en anmeldelse om, at der rendte en flok geder løst rundt nede på stranden. Ejeren blev kontaktet og oplyst om situationen. Han lovede at få styr på det.

 

Spirituskørsel, Jægerspris

En 50-årig mand blev klokken 19.20 standset af politiet i forbindelse med en rutinemæssig kontrol på Kulhusvej i Jægerspris. Ved en udåndingsprøve blev han målt til at have en promille over det tilladte, ligesom han også virkede påvirket af euforiserende stoffer. Den 50-årige blev derfor anholdt og kørt til hospitalet med henblik på udtagning af en blodprøve til brug for den videre sagsbehandling.

 

Vanvidskørsel, Birkerød

En 19-årig mand fra Birkerød blev klokken 20.48 målt til at køre 135 km/t i en personbil på Bistrupvej i nordlig retning, hvor hastighedsgrænsen inden for tættere bebygget område er 50 km/t. Da hastigheden oversteg det tilladte med mere end det dobbelte, er der tale om vanvidskørsel. Bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation, og den 19-årige fører blev anholdt.

 

 

Vanvidskørsel

 

Ifølge færdsels- og straffeloven defineres vanvidskørsel som:

  • Kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t.
  • Kørsel med en hastighed på 200 km/t. eller derover
  • Spirituskørsel med en promille over 2,00

Derudover er det også vanvidskørsel, hvis man:

  • Udviser særlig hensynsløs kørsel - det kan fx være, hvis man i tæt trafik gentagne gange overskrider fuldt optrukne spærrelinjer og dermed skaber farlige situationer, eller hvis man kører imod færdselsretningen på en motorvej
  • Forsætlig forvolder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed - det kan fx være, hvis man kører bilen ind på cykelstien for at forskrække cyklisterne, eller hvis man bevidst påkører fodgængere i et fodgængerfelt

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

27. juni 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 27. - 28. juni 2025

Gasledning skåret over, køer på vejen og flere bedragerier mod ældre. Her er et uddrag af døgnrapporten.

26. juni 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 25. - 26. juni 2025

Narkohunde på tur, butikstyverier og færdselsuheld. Her er et uddrag af døgnrapporten.

25. juni 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. - 25. juni 2025

Stjal penge fra kassen, musik til ulempe og cyklist på motorvejen. Her er et uddrag af døgnrapporten.