Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 15.-16. januar 2025
Tyveri, bedragerier. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.
Tyveri fra varevogn, Helsingør
Natten mellem tirsdag og onsdag blev der begået indbrud i en varevogn, som holdt på Blishøj. Anmelder oplyste, at bagruden i passagersiden var knust, og der var stjålet el-værktøj.
Bedrageri, Halsnæs
En 92-årig kvinde, som bor på Torvegade, blev onsdag mellem 12.27-13.30 udsat for bedrageri. Kvinden fortalte politiet, at en ukendt mand havde ringet til hende og sagt, at han var fra banken. Han havde sagt, at der angiveligt var ved at ske noget med kvindens konti, hvorfor hun skulle have nye kort og pinkoder. Under samtalen kom en anden ‘bankmand,” og hentede kvindens bankkort, og manden i telefonen fik oplyst, de nuværende pinkoder. Efterfølgende blev der hævet et stort beløb. Manden der hentede den 92-åriges bankkort beskrives som 18-25 år gammel, cirka 170-175 cm høj og kraftig af bygning. Han havde kort hår og var iført sort jakke med lynlås.
Forsøg på bedrageri, Gentofte
En 89-årig kvinde, der bor på Vangedevej, blev mistænksom da hun onsdag eftermiddag blev ringet op af en mand, som udgav sig for, at være fra hjemmeplejen. Da manden sagde, at han skulle afhente kvindens dankort, smækkede hun røret på.
Bedrageri, Gentofte
En 87-årig kvinde, der bor på Lindegårdsvej, blev i går udsat for bedrageri. Kvinden var blevet ringet op af en person, som havde udgivet sig for, at være fra hjemmeplejen. Personen havde oplyst, at hjemmeplejen ville komme ud og afhente forurettedes kreditkort, så dette kunne blive fornyet. Omkring klokken 14.45 var der kommet en mand og havde afhentet kreditkortet med pinkode hos forurettede. Efterfølgende blev der hævet to større beløb på kvindens konto.