Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 15.- 16. juli 2026
Bedrageri, bus påkørt og en tyv fanget. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.
Bedrageri, Gentofte
Klokken 13.00 modtog politiet en anmeldelse fra en 80-årig kvinde, der dagen forinden havde haft besøg af en ukendt mand, som havde sagt, at der var nogle problemer med vandrørene. Han ville derfor gerne ind i den 80-åriges hjem og tjekke, hvortil den 80-årige kvinde lukkede ham ind. Efterfølgende opdagede hun, at hendes smykker var væk.
Bus påkørt, Værløse
Onsdag aften klokken 17.38 modtog politiet en anmeldelse om et færdselsuheld på Ballerupvej. En rutebus havde holdt stille for at samle en passager op, da bussen blev påkørt bagfra af en 26-årig kvinde fra Ballerup. Begge køretøjer havde pådraget sig materielle skader og buschaufføren blev kørt til tjek på hospitalet.
Tyv fanget, Allerød
Natten til torsdag omkring klokken 04.00 fik flere borgere en ubehagelig opvågning, da der blev hørt raslen udenfor. En 36-årig kvinde vågnede og opdagede en fremmed mand siddende i sin bil, hvorefter hun straks kontaktede politiet.
På vej til adressen bemærkede en patrulje en mand, der kom gående med en stor pose og en rygsæk. Han blev standset, og det viste sig, at han var i besiddelse af en række forskellige genstande.
Mens patruljen talte med manden, kom et ægtepar forbi og fortalte, at de netop havde opdaget indbrud i deres bil, hvor al deres bagage til en forestående ferie var blevet stjålet. Det viste sig, at bagagen var blandt de ejendele, den standsede mand havde med sig, og ægteparret fik derfor straks deres ting tilbage, så ferieplanerne kunne fortsætte.
Den mistænkte, en 29-årig mand med ukendt adresse, blev anholdt og sigtet for forholdet.