Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 16.-17. marts 2026
Færdselsuheld, bakkende lastbil på motorvej og pengefalsk. Her er et uddrag af døgnrapporten.
Færdselsuheld, Jægerspris
Klokken 12.17 mandag kørte en 73-årig mand på Landerslevvej i sydgående retning, hvor han pludselig fik et hosteanfald og under anfaldet kørte over i modsatte vognbane indover en hjørnegrund og påkørte en parkeret bil. Airbaggen i bilen gik, og manden slap uden større skader og smerter. Ambulancen var fremme efter kort tid, hvor manden blev tilset.
Bakkende lastbil på motorvej, Kgs. Lyngby
Klokken 16.52 modtog politiet en anmeldelse om, at en litauisk-indregistreret lastbil med ladvogn bakkede på Helsingørmotorvejen i sydgående retning ved afkørsel 17. Der blev taget kontakt til chaufføren, og både lastbil og chauffør blev taget med på politistationen.
Pengefalsk, Kgs. Lyngby
Politiet modtog klokken 18.49 en henvendelse fra Føtex i Lyngbystorcenter om, at de over en længere periode havde samlet i alt 19 falske 20-kroner sammen. De falske mønter blev afhentet af en patrulje.