Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

17. oktober 2025 10:08

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 16.-17. oktober 2025

Bedragerier og løse heste. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Kontaktbedrageri, Hillerød

En 93-årig kvinde fra Hillerød blev torsdag eftermiddag udsat for bedrageri. Kvinden var blevet ringet op af en person, som udgav sig for at ringe fra en bank. Kort efter var en ung mand mødt op på den 93-åriges bopæl og afhentet hendes betalingskort. Efterfølgende var det blevet hævet et større beløb på kvindens konto.

 

Heste på afveje, Gentofte

Torsdag aften klokken 19.06 fik politiet en anmeldelse om fem løse islænderheste på Ordrupvej. Kort efter kom en melding om, at hestene nu var på vej ad Jægersborg Alle mod vandet. De fem heste var ikke så villige til at lade sig indfange, men klokken 19.36 lykkedes det hestenes ejer at få styr på dem, så de kunne følges hjem.

 

Forsøg på bedrageri, Frederikssund

En 26-årig mand blev i går anholdt klokken 19.39, sigtet for forsøg på bedrageri. Han havde købt varer for 5000 kroner i et supermarked på Nygade, men havde kun betalt 4500 i kontanter. Ekspedienten blev mistænksom og da manden straks efter ville bytte varerne, blev bestyreren tilkaldt. Politiet kom til stedet og manden blev anholdt.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

18. september 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: Uddrag af døgnrapporten 17.-18. sep. 2026

Hærværk, indbrud på genbrugsstation og indbrudstyv taget på gerning af villaejer. Her er et uddrag af døgnrapporten.

17. september 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: Uddrag af døgnrapporten 16.- 17. sep. 2026

Kontaktbedragerier mod ældre, tyveri af ladekabler og mand med cykel mod motorvej. Her er et uddrag af døgnrapporten.

16. september 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: Uddrag af døgnrapporten 15.-16. sep. 2026

Euforiserende stoffer, indbrud, lommetyveri, brand, kontaktbedrageri og klippede ladekabler. Her er et uddrag af døgnrapporten.