Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

17. maj 2024 13:25

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 16.- 17. maj 2024

Ukrudtsbrænder, spirituskørsel og narko. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Tog fejl af speeder og bremse, Charlottenlund

En 81-årig mandelig bilist fra Søllerød skulle kl. 12.17 parkere en personbil, som holdt parkeret ud for Trunnevangen. Her tog bilisten fejl af speeder og bremse, hvorfor han gav den gas i stedet for at bremse. Det medførte, at bilisten med sin venstre front først påkørte personbilens bagerste højre hjørne, hvorefter bilisten forsatte ind over fortovet og påkørte en butik. Det betød, at en bænk, en potteplante og en butiksrude blev beskadiget. Beredskabspatrulje til stedet. Ingen melding om personskade.

 

Spirituskørsel mm., Gentofte

En 43-årig mandelig bilist uden fast adresse blev kl. 13.05 sigtet for at køre spirituskørsel på Høeghsmindevej. Bilisten blev bragt til nærmeste hospital for blodprøveudtagning, og blev endvidere sigtet for at køre bil, selvom han ikke havde førerret.

 

Ukrudtsbrænder satte brand i isolering, Gentofte

En 63-årig kvinde fra Gentofte blev kl. 14.23 sigtet for efter beredskabsloven for ikke at have udvist tilstrækkelig forsigtighed med en ukrudtsbrænder. Kvinden havde brændt ukrudt med ukrudtsbrænder op ad et anneks, hvorved der opstod mindre brand i isoleringen. Beredskabspatrulje og Brand til stedet. Ingen melding om personskade og mindre materielskade.

 

Truede personale, vagter og gæster, Klampenborg

En 26-årig mand uden fast adresse blev kl. 16.17 sigtet for at have givet trusler på livet til en anden mand på Bakken. Manden havde endvidere truet personale, vagter og gæster.

 

Solgte hash, Frederikssund

En 15-årig mand fra Frederikssund blev kl. 16.27 sigtet for at sælge hash på Bonderupvej.

 

Sigtet for hash, Ølsted

En 49-årig mand fra Ølsted blev kl. 17.55 sigtet for besiddelse af en større mængde hash på Gydebakken.

 

Kørte overfor rødt, Hillerød

En 52-årig kvindelig bilist fra Hillerød kørte kl. 17.56 ad Fredensborgvej, hvor hun i det lysregulerede kryds Fredensborgvej/Isterødvejen kørte over for rødt lys, og påkørte en 77-årig mandlig bilist fra Hillerød. Den mandelig bilist kom kørende østgående ad Isterødvejen og kørte hen til krydset Fredensborgvej/Isterødvejen, hvor han skulle dreje til venstre mod Fredensborg. Han havde grøn pil, idet han blev påkørt fra venstre side. Beredskabspatrulje, Brand og fejeblad fremme.  Ingen melding om personskade, men større materiel skade. Den kvindelige bilist blev efterfølgende sigtet for forseelsen.

 

Spirituskørsel, Helsinge

En 75-årig mandlig bilist fra Helsinge blev kl. 18.19 sigtet for spirituskørsel på Frederiksværkvej. Bilisten blev bragt til nærmeste hospital for blodprøveudtagning.

 

Brand i skur, Helsingør

Klokken 19.03 kom en anmeldelse om, at der var brand i et skur i Groskenstræde. Brandvæsenet fik bugt med ilden, som muligvis er opstået i forbindelse med brug af en ukrudtsbrænder.

 

Brug af ukrudtsbrændere har i den senere tid været årsag til flere brande. Nordsjællands Politi opfordrer derfor til, at du følger disse råd ved brug af ukrudtsbrænder:

 

  • Undgå brug af ukrudtsbrænderen i tørkeperioder og i blæsevejr.
  • Selvom det hedder en ukrudtsbrænder, er det nok kun at svitse ukrudtet til bladende begynder at krølle sig sammen
  • Brug kun ukrudtsbrænderen, når planterne og omgivelserne er fugtige. Vand evt. området, inden du går i gang
  • Sørg for at have brandslukningsudstyr i nærheden. Det kan være en fyldt vandkande, en spand, en vandsprøjte eller en pulverslukker.
  • Husk god afstand til biler, bygninger og plankeværk
  • Pas på skjulte gløder
  • Forlad aldrig en tændt eller varm brænder

 

Mænd sigtet for butikstyveri, Allerød

To udenlandske mænd på henholdsvis 41 og 42 år og uden fast adresse blev kort før klokken 20 taget for butikstyveri i Netto på Allerød Stationsvej. De to blev sigtet og fik en straksbøde for tyveriet.

 

Sigtet for forstyrrelse af den offentlige orden, Klampenborg

Tre kvinder og en mand i alderen 22-25 år og henholdsvis fra Fredensborg og København blev torsdag aften sigtet for overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen ved grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden efter de afbrød Cirkusrevyens forestilling for at lave en klima-relateret happening.

 

Brand i skraldespand, Espergærde

Klokken 23.28 kom en anmeldelse om, at der var ild i en skraldespand i Rugmarken. Brandvæsenet fik hurtigt slukket ilden.

 

Sigtet for spirituskørsel, Espergærde

En 33-årig mand fra Frederiksberg blev klokken 02.26 anholdt og sigtet for spirituskørsel. Manden blev standset på Mørdrupvej, hvor en alkometertest viste, at hans promille var højere end tilladt. Den 33-årige mand blev kørt til hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres for at fastlægge hans nøjagtige promille til brug for den videre behandling af sagen.

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

26. juli 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi uddrag af døgnrapporten 2626 juli 2024

Vanvidsbilist, færdselsuheld og narkokørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

25. juli 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. - 25. juli 2024

Butikstyveri, narkokørsel og tyveri. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

24. juli 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 23. - 24. juli 2024

Butikstyveri, tyveri og vanvidskørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.