Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

20. juni 2024 10:14

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 19. - 20. juni 2024

Færdselsuheld, tyveri og butikstyveri. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Tyveri fra varebil, Kgs. Lyngby

Anmeldelse kl. 07.54 om tyveri fra varebil på Christian X’s Allé sket mellem tirsdag den 18. juni kl. 15.00 og onsdag den 19. juni kl. 06.30.

Varebilens sidedør var skåret op, og der var stjålet værktøj for et større beløb.

 

Nys skabte færdselsuheld, Frederikssund

En 45-årig kvindelig bilist fra Jægerspris og en 44-årig kvindelig bilist fra Græse Bakkeby kørte kl. 08.34 Frederikssundsvej mod syd før rundkørslen ved Strandvangen. Den 44-årige bilist kørte bagerst i en langsomt kørende kø op mod rundkørslen, hvor hun blev påkørt bagfra af den 45-årige bilist. Den 45-årige bilist oplyste, at hun havde nyst og herunder kortvarigt var kommet til at lukke øjnene. Beredskabspatrulje til stedet. Ingen melding om personskade.

 

Kørte bil uden kørekort, Jægerspris

En 32-årig mandelig bilist fra Jægerspris blev kl. 09.50 sigtet for at køre bil på Hovedgaden, selvom han ikke havde erhvervet kørekort.

 

Vold, Birkerød

En 46-årig mand fra Birkerød blev kl. 12.43 på Nørrevang sigtet for vold, efter at han havde slået en 63-årig mand fra Birkerød med en fyldt dåsesodavand på venstre side af ansigtet. Beredskabspatrulje til stedet.

 

Brand, Gentofte

Anmeldelse kl. 14.20 om brand i en varebil på Mesterlodden. Beredskabspatrulje og Brand til stedet. Ilden har spredt til en bygning på stedet. Brand slukket. Ilden var opstået fra varebilens motorrum.

 

Kørte i grøften, Vejby

En 19-årig kvindelig bilist fra Rågeleje kørte kl. 15.02 ad Hesselbjergvej i nordlig retning, hvor hun mistede herredømmet over bilen og kørte af vejen og ned i grøften. Beredskabspatrulje til stedet. Ingen melding om personskade.

 

Ramte cyklist med bildør, Gentofte

En 43-årig mandelig cyklist cyklede kl. 16.14 i sydlig retning ad Vangede Bygade, hvor en 63-årig kvindelig bilist fra Søborg samtidigt var i gang med at åbne sin bildør, hvilket medførte at cyklisten cyklede ind i bildøren. Beredskabspatrulje til stedet. Ingen melding om personskade.

 

Kørte bil uden kørekort, Hørsholm

En 62-årig kvindelig bilist fra Kgs. Lyngby blev kl. 17.31 sigtet for at køre bil på Helsingørmotorvejen, selvom hendes førerret var administrativt inddraget.

 

Vodkatyv, Hillerød

En 42-årig mand fra Sverige blev kl. 19.00 sigtet for butikstyveri i Slotsarkaderne, hvor han stjal seks flasker vodka og et par strømper.

 

Spirituskørsel, Fredensborg

En 58-årig kvinde blev i går klokken 20.50 stoppet af politiet på Niverød Kongevej. Hun havde valgt at køre bil, selv om hun havde drukket for meget ifølge alkometret. Kvinden fik efterfølgende taget en kontrollerende blodprøve.

 

Lovgivning om euforiserende stoffer, Hillerød

Onsdag klokken 21.55 så politiet en 18-årig mand fra Græsted siddende med benene ud af en åben bildør i en parkeret bil på parkeringspladsen ved Frederiksborg Slot. Da politiet henvendte sig til ham havde han en joint i hånden og der lugtede kraftigt af hash. Den 18-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

27. juni 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 26. - 27. juni 2024

Bedrageri, brand og spirituskørsel. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

26. juni 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 25. - 26. juni 2024

Indbrud, forsøg på bedrageri. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

25. juni 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. - 25. juni 2024

Indbrud, bedrageri, narkokørsel. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.