Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

22. juli 2026 10:35

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 21. - 22. juli 2026

Tricktyverier. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Mistanke om tricktyveri, Stenløse, Egedal

Tirsdag ved 16-tiden fik politiet en anmeldelse fra tre beboere i ældreboliger i Stenløse. De tre kvinder var alle blevet kontaktet af to udenlandske kvinder, som ville lukkes ind under påskud af, at de havde en telefon, som de ville aflevere til en ukendt person i området. Det syntes anmelderne virkede mistænkeligt, så derfor kontaktede de politiet. Anmelderne beskriver de to kvinder som A: Kvinde, cirka 40 år gammel, cirka 178 cm høj og spinkel af bygning. Hun var iført brunt tørklæde som hovedbeklædning, og brun matchende løs kjole. B: Kvinde, cirka 50 år gammel, cirka160 cm høj og kraftig af bygning. Hun var iført sort tøj og havdede, mørkegråt kort hår, iført sort tøj.

 

Forsøg på tricktyveri, Nærum, Rudersdal

En 87-årig kvinde ringede tirsdag aften politiet for at anmelde et mistænkeligt forhold, hun havde været udsat for. Hun var tidligere på dagen blevet kontaktet af en kvinde, der var kommet ind på den 87-åriges terrasse og havde sagt, at hun var ny på vejen, og gerne ville invitere til sammenkomst torsdag i næste uge. Kvinden havde sagt, at hun hed Maria, og gerne ville tilbyde den 87-årige et stykke kage, hun lige havde bagt. Den 87-årige kvinde havde fundet en tallerken frem, og havde forstået på kvinden, at hun ville hente kage og komme tilbage. Hun kom imidlertid ikke tilbage. Da den 87-årige kvinde senere på aftenen undersøgte sin pung, kunne hun se, at der manglede et større pengebeløb.

 

 

Bedrageri mod ældre

Svindlernes metoder ændrer sig løbende, men for tiden får Nordsjællands Politi mange anmeldelser, hvor ældre bliver bedraget af nogen, der udgiver sig for at være fra banken eller fra politiet, eller som bare ringer på hos den ældre borger og forsøger at komme indenfor.

 

  • Det er svindel, hvis en person ringer og siger, at han eller hun er fra en bank fra politiet eller en anden offentlig myndighed, og siger, at der er noget galt med din konto, og de vil komme og hente dine kort, kontanter eller smykker.
  • Eller beder dig om at overføre penge til en anden konto
  • Eller beder dig om dine MitID-oplysninger eller PIN kode.
  • Banker og offentlige myndigheder vil ALDRIG møde op på din bopæl og bede om at få dine bank- og kredit kort samt koderne til dem.
  • Banker og offentlige myndigheder vil ALDRIG bede om dine bank koder eller MitID-oplysninger over telefon, mail, eller sms.
  • Læg røret på, hvis du har mistanke om svindel – og du behøver ikke være høflig.
  • Svindlere kan udgive sig for at være en ven, et familiemedlem, din bank eller politiet.
  • Kontakt politiet på 114.

Hjælp dine ældre pårørende eller venner med at få hemmeligt telefonnummer og adresse.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

21. juli 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 20. - 21. juli 2026

Tyveri og fup håndværkere. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

20. juli 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 19. - 20. juli 2026

Tyveri og spritkørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

17. juli 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 16.- 17. juli 2026

Euforiserende stoffer, bedrageri og buskontrollør skubbet. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.