Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

22. oktober 2025 11:01

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 21.-22. oktober 2025

Narkokørsel, bedrageri og indbrudsforsøg. Her er et uddrag af døgnrapporten.

Kørsel i frakendelsestiden, Frederikssund

I forbindelse med en patruljekørsel standsede politiet klokken 07.30 en 71-årig mand på J.F. Willumsens Vej. Manden førte en personbil, selvom han har fået frakendt førerretten.

Narkokørsel, Klampenborg

Klokken 11.43 standsede politiet en varebil, der kørte i sydlig retning på Strandvejen. Den 22-årige mandlige fører blev sigtet for narkokørsel.

 

Hurtig knallert, Frederikssund

Klokken 12.00 standsede politiet en 16-årig dreng og en 17-årig dreng på Kornvænget. Begge førte små knallerter, der må køre 30 km/t, men som blev målt til at køre over 43 km/t. De to drenge blev sigtet for at have ført ulovligt konstruktivt ændrede knallerter.

Bedrageri, Græsted

En 83-årig kvinde blev ringet op to gange fra et ukendt nummer, men lagde på begge gange. Kort efter fik hun besøg af en mand, som udgav sig for at være fra banken og bad om at få hendes dankort og pinkode udleveret. Kvinden udleverede både kort og kode, inden manden forlod stedet. Hun har efterfølgende fået spærret kortet, og det er ikke blevet misbrugt.

 

Anholdt for indbrudsforsøg, Gentofte

Klokken 04.01 fik politiet en anmeldelse fra en borger på Kildebakkegårds Allé, der fortalte, at de på deres overvågningskameraer havde set to personer bevæge sig rundt om huset. En politipatrulje blev straks sendt til adressen, og kort tid efter kunne betjentene anholde de to personer, som var i gang med at bryde et vindue i huset op. Den ene mand bliver fremstillet i et grundlovsforhør i retten i Lyngby klokken 13.30. Den anden er sigtet.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

21. oktober 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 20.-21. oktober 2025

Bedrageri og vanvidskørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten.

20. oktober 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 19.-20. oktober 2025

Uddrag af døgnrapporten 19.-20. oktober 2025.

17. oktober 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 16.-17. oktober 2025

Bedragerier og løse heste. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.