Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

23. februar 2024 09:55

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 22. - 23. februar 2024

Bedrageri, tyveri, butikstyveri, narko- og spirituskørsel. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

Tyveri fra lastbil/varebil, Gribskov

Natten mellem onsdag og torsdag var der indbrud i en varebil på Ravnstrupvej. Der var stjålet værktøj af mærket Milwaukee fra varebilen, som havde holdt i indkørslen hos ejeren.

 

Forsøg på bedrageri, Gentofte

En 83-årig kvinde på Søndersøvej blev torsdag mellem 13-14 udsat for forsøg på bedrageri.  En dansktalende mand ringede op til kvinden og udgav sig for at ringe fra hendes bank. Manden sagde, at den 83-årige havde doneret 8000 kr. og derfor skulle have nyt kort. Kvinden blev instrueret til, at gå ud foran sin bolig, og derefter udlevere betalingskort og kode til en mand, der ville hente betalingskortet. En mand mødte herefter op foran adressen, men fik ikke udleveret betalingskortet, idet kvinden var ledsaget af en anden person. Han forlod stedet i hast.

 

FUH. spirituskørsel u/P-skade, Gribskov

Klokken 12.42 stoppede politiet en 73-årig mand i en bil på Udsholt Strandvej. Han kørte bilen sydvest ad Udsholt Strandvej, uagtet han var påvirket af spiritus. Sigtede påkørte en kantsten og havarerede efterfølgende i rabatten. Han blev anholdt og kørt på hospitalet for at få taget en blodprøve.

 

Butikstyveri købmand/supermarked/mejeri, Gribskov

En 14-årig pige blev i går taget for butikstyveri i en forretning på Smidstrup Strandvej. Hun kom ind i butikken klokken 16.15 og gemte div. varer i sin taske, hvorefter hun gik uden at betale.

 

Lovgivning om euforiserende stoffer, Furesø

En 18-årig mand blev i går klokken 17.22 anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer på Bybækterrasserne. Den 18-årige mand var i besiddelse af 2 klumper hash, som han gemte i sine underbukser.

 

Narkokørsel, Humlebæk

En 28-årig kvindelig bilist blev kl. 19.30 sigtet for narkokørsel på Teglgårdsvej.

 

Spiritus- og narkokørsel, Hørsholm

En 24-årig mandlig bilist fra Kokkedal blev kl. 01.40 sigtet for spiritus- og narkokørsel på Usserød Kongevej. Manden blev bragt til nærmeste hospital for blodprøveudtagning.

 

Brand i bil, Værløse

Anmeldelse kl. 06.27 om brand i bil på Hillerødmotorvejen. Beredskabspatrulje og brandvæsen til stedet. Alle personer ude af bilen og alle uskadte. Anden vognbane genåbnet kl. 06.51. Vejhjælp fremme. Melding kl. 06.55 om at branden er slukket.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

17. maj 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 16.- 17. maj 2024

Ukrudtsbrænder, spirituskørsel og narko. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

16. maj 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi uddrag af døgnrapporten 1516 maj 2024

Brand, færdselsuheld og høj musik. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

15. maj 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 14. - 15. maj 2024

Røveri, bedrageri, brand, Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.