Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

23. januar 2023 10:52

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 22.-23. januar 2023

Brand i vildmarksspa, hund afslører mulig narkokørsel og færdselsuheld. Her er et uddrag af døgnrapporten #politidk

Færdselsuheld, Vedbæk

Anmeldelse kl. 8.25 om at en 24-årig mand fra Vedbæk kørte ad Gøngehusvej mod øst i Vedbæk, hvor en 25-årig kvinde var ved at gå over fodgængerfeltet i samme retning i krydset Gøngehusvej/Langhaven. Den 24-årige mand skulle dreje til højre mod syd mod Langhaven i krydset og overså kvinden, så han påkørte hende i fodgængerfeltet. Ingen melding om materielskade eller personskade. 

 

Hjemmelavet parkeringsforbudt skilt, Helsingør

Anmeldelse kl 9.10 om, at der på Havnegade i Helsingør holde ren bil og spærrer for indkørsel, og hvor der samtidigt var skiltet med parkering forbudt. En patrulje på stedet konstaterer, at der er tale om et hjemmelavet parkeringsforbudt skilt, der er printet i A4-format, lamineret og sat op på plankeværket. Bilen hindrede desuden ikke, at man kunne køre ind og ud på stedet. Intet grundlag for p-afgift.

 

Brand i vildmarksspa, Jægerspris

Kl. 9.16 var der opstået brand i en vildmarksspa på Fælledvej i Jægerspris. Branden havde spredt sig til terrassen. En patrulje og en nabo forsøgte at slukke branden ved hjælp af brandslukker og vand fra vandslange indtil brandvæsnet kom og overtog slukningen af branden. Kl. 10.23 meldes branden slukket.

 

Hund afslører mulig narkokørsel, Farum

En 29-årig mand fra Valby kom kl. 16.54 kørende ad Hillerød Motorvejen i nordgående retning, da hans hund pludselig bliver urolig, og hopper op på hans arm. Manden mister derfor herredømmet over bilen, og slingrer, og kører ind i autoværnet. I bilen blev der herefter fundet euforiserende stoffer, og manden blev sigtet for at køre bil i narkopåvirket tilstand. Han blev herefter bragt til nærmeste hospital for blodprøveudtagning.

 

Butikstyveri, Kgs. Lyngby

En dreng og en pige på 15 år fra henholdsvis Gentofte og Charlottenlund blev kl. 17.20 sigtet for at have stjålet kosmetik for et større beløb i Magasins kosmetikafdeling på Lyngby Hovedgade.

 

Førte køretøj uden førerret, Hellerup

En 24-årig mand med ukendt adresse blev søndag kl. 23.30 stoppet på Sankt Lukas Vej i Hellerup. Her viste det sig, at han var frakendt førerretten.

 

Færdselsuheld, Gørløse

En 32-årig mand fra Hillerød mistede mandag morgen kl. 05.41 kontrollen over sit køretøj på Kurreholmvej i Gørløse og påkørte et træ. Manden blev kørt på hospitalet for at blive undersøgt. 
 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

26. juli 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi uddrag af døgnrapporten 2626 juli 2024

Vanvidsbilist, færdselsuheld og narkokørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

25. juli 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. - 25. juli 2024

Butikstyveri, narkokørsel og tyveri. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

24. juli 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 23. - 24. juli 2024

Butikstyveri, tyveri og vanvidskørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.